HomeGrafik grafikFeltTom
HovedSponsorGrafik
Hovedsponsorfelt sep. 2007

Vis kamp

Optakt

Ny slutspilsjagt indledes (opdateret)

Endelig! Så kontant lød det fra Lars Frederiksen, da kif.dk fangede KIF Vejens cheftræner for en kommentar forud for sæsonpremieren i Ikast-Brande Arena mod FC Midtjylland - tidligere Ikast.
Frederiksens udbrud hentyder naturligvis til, at det nu endelig gælder kampe om point igen.
-Efter alle de optaktskampe er det dét, vi trænger til - selv om alt selvfølgelig ikke kan være færdigudviklet endnu. Men det vil det i øvrigt aldrig være!
En premierekamp er imidlertid altid noget specielt og afgøres ofte af, hvilket hold der er bedst til at få premierenerverne under kontrol, fastslår KIF-træneren, der forventer en åben kamp i det midtjyske.

Gode minder
-En udekamp mod FC Midtjylland vil altid være en vanskelig opgave for ethvert hold. Imidlertid har vi gode minder fra vores sidste kamp deroppe, konstaterer Lars Frederiksen og hentyder dermed til, at sidst KIF-pigerne optrådte i Ikast, gjaldt det semifinalen i sidste års pokalturnering - og den vandt KIF som bekendt!
-Jeg forventer en åben og spændende kamp igen, og rent faktisk mener jeg, at FC Midtjylland er et af de hold, vi skal sammenligne os med i denne sæson, siger træneren, der ikke lægger skjul på, at målet igen i denne sæson er en plads i slutspillet.
-Vi går helt klart efter en plads blandt de seks bedste igen. Når vi ikke det mål, vil det være et bevis på, at vi har spillet for mange dårlige kampe! Imidliertid er der ingen tvivl om, at det bliver tæt i denne sæson. Også tættere end i sidste sæson.
Hold som Randers. Aalborg og Team Esbjerg ser gode ud, mens Viborg er svækket - og FCK mangler i den første lange tid Cecilie Leganger, som ofte har vundet kampe for dem, vurderer Lars Frederiksen.

Næsten ved fuld styrke
Han kan stille i så godt som stærkeste opstilling i Ikast onsdag aften. Kun Stefanie Melbeck mangler fortsat, mens Young-Sook Huh er blevet klar tidligere end forventet.
-Hun fik imidliertid først en bold i hånden for en uge siden, så det siger sig selv, at hun ikke er på sit vante niveau endnu. Hun er imidlertid med i Ikast, og så vi må se, hvad hun er klar til, siger Lars Frederiksen.

Bjørndalen: Husk at løbe hjem!
En af de KIF-piger, som ofte har haft succes mod FCM - dengang holdet hed Ikast - er nytilkomne Ida Bjørndalen, der i sin tid som Viborgspiller ofte var med til at få skovlen under de midtjyske rivalinder. Og den norske landsholdsspiller har da også en opskrift på KIF-succes onsdag aften:
-Hvis vi husker at løbe hjem, har vi en rigtig god chance!, lyder det fra holdets nye venstrehåndsspiller.

Optakt: Peter Bruun



Referat

Taktisk triumf i Ikast

Så er den sæson da vist skudt i gang!
Indtil for knap et år siden havde KIF´s kvindehold aldrig vundet i Ikast. Den statistik blev ændret med den historiske etmålssejr i sidste sæsons pokalsemifinale, som altså gav KIF adgang til den første kvindepokalfinalen i klubben historie.
Og onsdag aften blev det så til den anden sejr - og den anden i træk - i det midtjyske. Og denne gang "nøjedes" KIF Vejen ikke med at vinde med at enkelt mål - næ, denne gang blev sejren på hele seks kasser!
KIF-pigerne førte ganske enkelt fra start til slut, og via pauseføringen på 13-10 blev afstanden udbygget til otte mål på et tidspunkt i 2. halvleg, inden der altså ved slutsignalet ved seks måls afstand.

Taktikken fulgt til punkt og prikke
-Vores forsvar fulgte til punkt og prikke taktikken om ikke at gå for langt frem, med mindre Mette Sjøberg kom ind over. Parolen var at FC Midtjyllandspillere gerne måtte skyde ude fra, og det taktiske oplæg blev fungt ethundrede procent, samtidig med at Rikke Schmidt, som stod samtlige 60 minutter, fik et fremragende comeback i målet, sagde en meget tilfreds KIF-træner Lars Frederiksen til kif.dk efter triumfen i Ikast-Brande Arena.
-Også i angrebet fulgte spillerne taktikken, som gik ud på at angribe FC Midtjylland-forsvaret, hvor det var svagest - dvs. mand mod mand på backerne. Det var især Maura Visser og Young Sook-Hus fremragende til. Desuden var der også en fin debut til Ida Bjørndalen i en kamp, som vi ganske enkelt sad på hele vejen igennem! vurderede Lars Frederiksen.

Kampen i tal:
Målscorere: FC Midtjylland: Gro Hammerseng 6, Mette Sjøberg 3, Line Witt Fruensgaard 3, Lærke Møller 3 (2) Isabel Blanco 2, Tonje Nøstvold 2, Susan Thorsgaard 1, Annemette Pedersen 1
Udvisninger: FC Midtjylland 3, KIF Vejen 5
Tilskuere: 1209

pb