
 |
Vis kamp
Optakt
KIF Vejen er klar til endnu en nøglekamp
Det er to hold, som begge har ambitioner om en plads blandt de seks hold, som næste forår skal spille DM-slutspil. KIF Vejen er pointmæssigt to point foran onsdag aftens modstander, Odense GOG, så denne kamp, som er den sidste ligakamp inden VM-pausen er en nøglekamp for begge hold.
KIF Vejen-træner Lars Frederiksen har en god fornemmelse inden kampen, men han ved også, at det landsholdsprægede Odense GOG-mandskab kan blive en særdeles vanskelig modstander.
- Odense GOG mangler jo ikke ligefrem profiler på holdet. Fem danske landsholdsspillere – Mette Iversen, Louise Pedersen, Kamilla Kristensen, Pernille Larsen og Line Jørgensen suppleres af tre svenske og én hollandsk landsholdsspiller. Så Odense GOG stiller med lutter landsholdsspillere i startsyveren, konstaterer Lars Frederiksen, som senest så Odense GOG spille sidste onsdag, da holdet tabte 19-30 mod formstærke Viborg.
- I den kamp spillede Odense GOG ikke op til det niveau holdet viste i starten af sæsonen. Deres defensiv er normalt deres stærkeste våben. Så for os handler det om at overvinde den, samtidig med at vi skal have styr på deres bagspillere og bremse deres kontrafase. Og kan vi så ellers selv få gang i kontraspillet har vi gode muligheder for at få to point, mener Lars Frederiksen.
Odense GOG lagde fra land i denne sæson med sejre i fem af sæsonens første seks kampe, men med nederlag i de seneste fire kampe mod Tvis, FC Midtjylland, Randers og Viborg har fynboernes spillemæssige formkurve været for nedadgående.
- Odense GOG har vist svingende resultater på det seneste. Men i kampen mod os er det jo sidste chance for fynboernes landsholdsspillere til at bevise, at de skal med i VM-truppen. Så jeg forventer, at vi kommer op imod et tændt fynsk mandskab. Og jeg regner med en jævnbyrdig kamp, hvor vi meget gerne skal have vores hjemmepublikum med som ottende mand, siger Lars Frederiksen.
KIF Vejens kvinder tabte som bekendt yderst knebent, 22-23 i lørdags i Esbjerg. I den kamp uden fire nøglespillere, Maida Arslanagic, Susanne Kastrup, Charlotte Højfeldt og Lise Binger. Til kampen onsdag aften mod Odense GOG er der stor sandsynlighed for, at i hvert fald Maida Arslanagic og Susanne Kastrup er tilbage.
Kampen mellem KIF Vejen og Odense GOG spilles kl. 19.30. Mød op i Vejen Idrætscenter og bak pigerne effektivt op.
Referat
Fynboer i stormvejr!
Kamoen måtte udsættes et kverter, da Odense GOG´s spillerbus var forsinket af den væltede lastbil, der i flere timer spærrede Lillebæltsbroen. Men da fynboerne endelig nåede frem til Vejen Idrætscenter, kom de ud for et stormvejr, som næsten var værre end det, der rasede udenfor hallen! Efter at gæsterne havde fulgt med til 2-2, satte KIF-pigerne nemlig turboen til, nøjagtig som de gjorde i den seneste hjemmekamp mod SK Århus. Efter godt et kvarters spil førte KIF Vejen således 14-4, og så var den kamp sådan set lukket!
Odense GOG "fik lov" at komme lidt tættere på inden pausen, hvor stillingen var 15-8, men nærmere kom de heller ikke, og da slutsignalet lød, var afstanden fortsat syv mål.
"Livsvigtige point"
-Vi havde aftalt at stå koncentreret i forsvaret og løbe en masse kontraer, og når man ser på, hvad måltaven viste allerede efter 16-17 minutter. må man vist sige at den taktik lykkedes! konstaterede KIF-træner Lars Frederiksen efter kampen overfor kif.dk.
-Det var to nærmest livsvigtige point vi sikrede os i aften - især i betragtning af resultaterne i de andre kampe! Med 14 point efter de 11 kampe i første halvdel af grundspillet. er vi nu fire point foran nummer syv - et godt afsæt til VM-pausen i ligaen!, fastslog Lars Frederiksen, der havde mange roser til Bente Højmark i målet.
Kampen i tal:
Målscorere: KIF Vejen: Maura Visser 8, Young Sook-Huh 7, Ida Bjørndalen 6, Louise Svalastog 3, Stefanie Melbeck 2, Jenny Gustafsson 1 (1).
Odense GOG: Susan Andersen 6 (4), Louise Pedersen 3, Therese Helgesson 3, Pernille Larsen 2, Petra Skogsberg 2, Line Jørgensen 2, Tina Flognman 1, Kamilla Kristensen 1.
Udvisninger: KIF 2, Odense GOG 3.
Tilskuere: 827
pb
|