KIF Kolding viste et bedre udtryk i Aalborg


https://video.wixstatic.com/video/19d66d_32766bc11af7441ebe134ec0eb0072a2/1080p/mp4/file.mp4

Lørdagens opgør mellem KIF Kolding og Aalborg Håndbold endte med nordjysk sejr på 36-30.

KIF fulgte kun med i den indledende start til stillingen 4-4. Herefter tog Aalborg teten i en længere periode hvor Kristian Bjørnsen gjorde det til 9-5 efter 12 minutter.

Det så ud til at blive en anelse spændende da KIF havde muligheden for at reducere til 12-11 men må se en stabilt spillende målvogter, Aggefors, redde Mats Gordon Krog fra fløjen.

Aalborg-spilleren Andreas Holst Jensen øgede til 19-12, inden Andreas Væver reducerede til 13-19 inden pausefløjtet.

I anden halvleg spillede KIF Kolding lige op med de danske mestre, der dog bevarede kontrollen over hele kampen

Det tætteste KIF Kolding kom i anden halvleg var 4 måls afstand, men desværre forblev Aalborg for skarpe på deres afslutninger og straffede gang på gang KIF Koldings offensive fejl.

KIF Koldings Emil Jessen reducerede to gange i de sidste to minutter og fik på den måde pyntet en smule på cifrene.

Cheftræner Andreas Toudahl kan dog trøste sig med at udtrykket i KIFs spil som så noget anderledes ud end sidste kamp i Skanderborg-Århus.

”Vi står i store perioder af kampen fint i defensiven og vores flow på angrebsdelen bliver langsomt bedre.

Men først og fremmest er jeg glad for udtrykket, der var et helt andet end i Skanderborg.”

Han fortsætter:

”Vi skal også være ærlige og give cadeau til Aalborg, som spiller med stor kvalitet og straffer os hårdt. Det er et stærkt mandskab, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan matche”, slutter Andreas Toudahl.

Næste kamp for Kolding mandskabet er på næste lørdag den 25. september, hvor de tager imod Skjern Håndbold på hjemmebane i Sydbank Arena kl. 14.00

Billetter kan købes på stg-kifdk-nyhjemmeside.kinsta.cloud

Matchfakta:

Aalborg Håndbold - KIF Kolding: 36-30 (19-13)

Målscorere:

Aalborg Håndbold: Buster Juul, Kristian Bjørnsen og Felix Claar hver 5 mål, Nikolaj Læsø 4, Henrik Mølgaard og Andreas Holst Jensen begge 3 mål, Rene Antonsen, Jonas Samuelsson og Sebastian Barthold hver 2 mål, Martin Larsen, Lukas Sandell, Jesper Nielsen, Simon Gade og Mikael Aggefors hver 1 mål.

KIF Kolding: Alexander Morsten 6, Andreas Væver 5, Peter Balling 4, Jesper Meinby 4, Benjamin Pedersen 3, Vetle Rønningen, Emil Jessen og Thomas Boilesen hver 2 mål, Peter Torpegaard Lund og Jens Svane begge 1 mål.

Redninger:

Aalborg Håndbold:

Mikael Aggefors: 7/20 (35%)

Simon Gade: 3/20 (15%)

KIF Kolding:

Agust Eli Björgvinsson, 1/9 (11,11%)

Tim Winkler: 12/35 (34,29%,)

4347 tilskuere i Jutlander Bank Arena.

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udviklet af Magio - web med mere