Dagens KIF-fan: Magda Egholm


 Af Ole Maass

KIF Kolding har mange trofaste og dedikerede fans, og KIF har i Den Gyldne Hånd en fanklub, som altid er med og bakker KIF-drengene op – både hjemme og ude. Vi vil i de kommende dage i en håndfuld artikler give ordet til nogle dedikerede KIF-fans.

Nummer to i rækken er Magda Egholm, 75 år. Magda er pensionist. I sit arbejdsliv var hun blandt andet i 33 år ansat i DSB, hvor hun havde mange forskellige arbejdsopgaver med både regnskaber, salg af billetter plus mange andre opgaver.

Hvornår begyndte du som fan at følge KIF Kolding?

-Vi flyttede fra Ringkøbing til Kolding i 1993 og allerede dengang begyndte vi at komme ud i KIF-Centret og se mange af KIF's kampe. Omkring år 2004-2005 købte vi sæsonkort, og det har både jeg og min datter, Dortea, haft siden. Så de seneste 18-19 år har vi været til alle hjemmekampe, og også til en del kampe på udebane. Vi følger KIF meget tæt, og vi snakker håndbold hver eneste dag.

Hvad giver det dig at være med på sidelinjen som fan?

-Det giver mig rigtig meget. Og det samme er tilfældet med min datter, Dortea. Når vi kommer i hallen og lyset slukkes inden kampstart kan jeg godt blive bevæget og nogle gange stå med tårer i øjnene. Så jeg vil sige, at mit sæsonkort er alle pengene værd. Vi jubler jo, når drengene vinder på banen, og vi bliver kede af det, når de taber. Vi har igennem håndbolden og KIF fået en række tætte venskaber. Vi er en gruppe på syv-otte fans, som sidder sammen, og vi har delt mange oplevelser sammen – også uden for håndboldbanen. For nylig var der én fra vores faste gruppe, som døde. Det var hårdt for os alle sammen, og vi var alle med til begravelsen. Det siger noget om, at vi har nogle tætte relationer til hinanden.

Nævn den fedeste oplevelse eller kamp du har haft med KIF Kolding?

-Dem har der været mange af. Kampene mod Tønder i 2019 og mod TTH i april sidste år er naturligvis kampe, som har sat sig fast, fordi de betød så meget – og begge kampe endte med, at vi blev i ligaen. Men jeg husker også nogle vilde Champions League-kampe, blandt andet mod Veszprem, fordi deres fans var totalt vilde, og de kom nærmest og hev mit KIF-halstørklæde af, fordi de ville bytte, så jeg fik et Veszprem-halstørklæde i stedet for. Jeg husker også Champions League-kampen i 2010, hvor KIF vandt over Hamborg, og hvor Ole Erevik efter, at sejren var i hus endte med at danse rundt i hallen. Det var én af mange store KIF-kampe.

Hvilke to eller tre KIF-spillere vil du fremhæve som dine ”idoler” eller som forbilleder?

-En spiller som Bo Spellerberg har naturligvis betydet rigtig meget for KIF i alle de år han var i klubben, men det er nogle andre jeg vil fremhæve. Spillere som Ole Erevik og Anders Oechsler er nogle af dem vi som fans ofte kunne komme i snak med. De var helt nede på jorden og nogle flinke fyre. Her vil jeg også fremhæve spillerne på vores nuværende hold. De er også meget tilgængelige. Da min datter, Dortea forrige år fyldte 50 år købte jeg en KIF-trøje til hende, som jeg fik alle spillernes autografer på. Jeg aftalte så med Jens Svane, at han og Vetle Rønningen kom og bankede på døren, da vi fejrede Dortea. Hun vidste ikke noget, men blev naturligvis enormt glad, da de kom. Og både Svane og Vetle er nogle enormt sympatiske fyre. Det samme er en spiller som Magnus Brandbyge, som vi også har snakket med flere gange. Men i det hele taget er vi meget glade for spillerne på vores nuværende hold.

#vikæmperforkolding