Bo Spellerberg har været med til utallige triumfer i sine 16 år som KIF-spiller. Her jubler han og holdkammeraterne efter sejren i pokalfinalen i 2006. Bo har været med til at vinde seks DM- og fire pokaltitler i sin tid i KIF. Foto: Ole Maass.
Af Ole Maass
Han er 43 år, men er still going strong. Bo Spellerberg, KIF-spiller gennem 16 sæsoner, hvor han spillede 639 kampe for KIF og scorede astronomiske 2261 mål for klubben. På lørdag kommer Spellerberg tilbage til Kolding for klokken 10 i Sydbank Arena (hal 3), (det gamle KIF-Center) at spille for 1. divisionsklubben HØJ, som møder nutidens KIF Kolding mandskab i en træningskamp.
Er der én som har legende-status i KIF må det være Bo Spellerberg, som i sine 16 sæsoner var med til at spille KIF i ni DM-finaler med seks gange DM-guld til følge. Herudover fire pokalfinaler, hvor han var med til at hente pokalguld i alle fire finaler.
I 14 af de 16 sæsoner, hvor Bo spillede i KIF spillede han Europa Cup-håndbold. Ti sæsoner i Champions League, to sæsoner i pokalvindernes Europa Cup og to sæsoner i EHF Cup'en.
På det danske landshold spillede Bo 245 landskampe. Han var med til at vinde EM-guld i 2008 og 20132, VM-sølv i 2011 og 2013, VM-bronze i 2007 samt EM-bronze i 2002 og 2006, og så vandt han også lige en VM-guldmedalje for U21-landshold helt tilbage i 1999.
I de 16 sæsoner Bo spillede i KIF var han i øvrigt stort set aldrig skadet, og så var han i øvrigt også kendetegnet af en enestående loyalitet over for klubben, selvom han i årenes løb modtog flere tilbud om at komme til store klubber rundt om i Europa.
To udenlands-eventyr fik Bo dog. Da KIF i 2008 ikke kom i DM-slutspillet og derfor fik tidlig sommerferie sagde Bo ja til at blive lejet ud til den tidligere spanske storklub, TEKA Santander, som på det tidspunkt hed Caja Cantabria. Bo tog til Santander i en måned og skulle spille tre kampe for spanierne, som var i alvorlig nedrykningsfare. Bo var med til at vinde alle tre kampe for spanierne, og i den sidste og afgørende kamp mod Ademar Leon scorede Bo sejrsmålet til 28-27 i sidste sekund. Caja Cantabria undgik nedrykning – og Bo blev dagens helt. Efter at Bo rejste hjem gik klubben dog konkurs og blev derfor tvangsnedrykket.
Da Bo sagde farvel til KIF i sommeren 2018 var det for ham samtidig et ja til et nyt udenlandseventyr. I to sæsoner var han spillende træner i Otmar St. Gallen, som i begge sæsoner nåede til kvartfinalen i den schweiziske liga. Og i 2020 vendte Bo så hjem til Sjælland og en ny udfordring som spillende assistenttræner i HØJ Elitehåndbold, som er en sammenslutning af klubberne i Jyllinge og Ølstykke. I sidste sæson sluttede klubben på tredjepladsen i 1. division og nåede her sit bedste resultat nogensinde, da holdet kvalificerede sig til finalekampene om oprykning til ligaen. Her tabte HØJ dog begge kampe mod TTH Holstebro og skal således igen i den kommende sæson spille i 1. division.
Forleden tog vi en snak med Bo Spellerberg, og her følger hvad der kom ud af den snak:
Bo, nu er det fire år siden du sagde farvel til KIF. Er du lige så god her i 2022, som dengang du i 2018 rejste fra Kolding og KIF?
-På nogle parametre vil jeg sige ja. Min fysik er god, men jeg har nok ikke helt den samme hurtighed og sprint mere. Og mit hopskud er nok heller ikke på samme niveau som tidligere i karrieren. Det var det heller ikke i 2018. Men gennemgående han jeg det fint, og min fysik er i orden.
I de fire år, der er gået siden du forlod KIF har klubben i tre af de fire sæsoner været i nedrykningsfare – hvad tænker du om det?
-Det er en kombination af flere ting. Dels er ligaen blevet klart stærkere, og holdene i den nederste del af ligaen er blev bedre, både spillemæssigt og i forhold til økonomien. Og så var KIF også i en situation i 2018, hvor Jens Boesen sagde farvel, og klubben skulle finde en ny struktur og ledelse og finde sig selv efter en turbulent periode, hvor man samtidig sagde farvel til København. Den slags tager tid, så der er flere forklaringer på, at klubben har været udfordret.
Nu bor du i København. Ser du stadig nogle af de gamle KIF-drenge, som du har spillet sammen med i KIF Kolding og KIF Kolding København?
-Ja, jeg har da stadig kontakt til Jesper Nøddesbo, Kasper Søndergaard og Lasse Boesen. Thomas Sivertsson har jeg også haft kontakt med, og så har jeg også set noget til Søren Stoklund, Anders Oechsler og Lars Krogh Jeppesen i forbindelse med padel. Men derudover kommer jeg jævnligt til Kolding i forbindelse med, at min datter har familie i byen. Jeg har det også sådan, at når jeg kommer til Kolding er det ligesom at komme hjem igen.
Nævn de tre fedeste kampe, titler eller oplevelser du fik i dine 16 år som KIF-spiller?
-Der var rigtig mange, og jeg kan sagtens komme i tanke om tre. I min første sæson i 2002/03 spillede vi tre vilde DM-finaler mod Skjern. Efter at have vundet kamp 1 i Kolding tabte vi i allersidste sekund i Herning i finale 2, og så skulle vi ud i omkamp i kamp 3 i Kolding. Her scorede Claus Flensborg med en underhånd allersidst i finalen. Det var en vild oplevelse. I den samme sæson spillede vi to vilde Champions League ottendedelsfinaler mod Montpellier. Vi vandt den første kamp med ni mål i Kolding efter en fantastisk kamp fra vores side. Men så blev vi smadret i returkampen i Montpellier, hvor vi tabte med 11 mål. En tredje oplevelse jeg vil nævne, var vores kamp i Kolding Hallen i 2014, hvor vi i Champions League vandt med 14 mål over Flensborg. Det var også en vild oplevelse.
Når du ser tingene udefra hvad tænker du så om det nuværende KIF-hold, som i skal møde lørdag – og om KIF Kolding som klub?
-Jeg tænker, at klubben er et andet sted end dengang jeg spillede i KIF. Lige nu har klubben ikke mulighed for at hente etablerede landsholdsspillere, men klubben har hentet profiler som Bjarke Christensen, Erik Toft og Sander Øverjordet. KIF kæmper stadig med at skabe et stærkt fundament, som kan gøre, at klubben igen får et stabilt slutspilshold. Så sådan som jeg ser det er klubben stadig i en genopbygningsfase. Men KIF er jo en klub med en fantastisk historik. Man har Danmarks bedste hal, når man lige ser bort fra de allerstørste arenaer. Der er en stor opbakning til KIF og klubben har et fantastisk publikum. Så betingelserne for at komme tilbage til toppen er til stede.
Du er 43 år og spillende assistenttræner i HØJ. Hvad laver du om fem år?
-Ja, det er et godt spørgsmål. Det er nok tvivlsomt om jeg selv spiller til den tid, men jeg håber da på, at jeg stadig har en fod inden for håndboldens verden i en eller anden funktion. Jeg har nok svært ved at se mig selv i et helt traditionelt 8-16 job. Men hvad jeg laver om fem år – det er ret åbent.