Af Ole Maass

I KIF Kolding er vi så heldige at have en stor stab af meget engagerede frivillige, som giver adskillige hjælpende hænder med ved både ligakampe, ved moderklubbens arrangementer og når der ellers er brug for det. I en lille serie af artikler vil vi her sætte fokus på disse frivillige, som yder et uvurderligt bidrag til KIF Kolding.

Den tredje i rækken er Tina Schiøler Egholm, som er 57 år. Tina, som er uddannet som revisor er lige nu i flexjob. Tina har været frivillig i KIF Kolding de seneste 29 år – siden 1993. Tinas yngste datter, som er 21 år er fulgt i hendes fodspor. Hun er også frivillig i klubben.

Hvad er dine arbejdsopgaver som frivillig i KIF Kolding?

 

-Lige nu er det at være med til at passe pølseboden og sørge for, at der er gode grillpølser til ligakampene. Men i årenes løb har jeg været med til at lave masser af andre ting som frivillig: hjulpet i sponsorlogerne, tjekket billetter i indgangen, været med til at pakke julemad, da klubben var involveret i det store projekt med at skaffe julemad til familier med få ressourcer. Da vi hed KIF Kolding København var jeg også med, når vi spillede hjemmekamp i Brøndby. Så jeg har været med til alle de ting klubben er og har været involveret i.

Hvad giver det dig at være frivillig i en klub som KIF Kolding?

-Det giver mig en hel masse. Selvfølgelig betyder det meget socialt, fordi vi er fælles om interessen for håndbolden og for klubben. Men rent personligt har jeg også fået masser af store oplevelser. Jeg har hjulpet til ved VM- og EM-slutrunder, Lars Lilholt-koncerter, og jeg har fået nye venner. Mine døtre har også været med til mange af de store oplevelser vi har haft i årenes løb.

Nævn den fedeste oplevelse eller kamp du har haft med KIF Kolding?

 

-Der har været så mange store oplevelser i årenes løb. Men jeg vil nævne første gang jeg var med til at fejre DM-guld med KIF. Vi var lige flyttet til Kolding i 1993, og i foråret det år spillede KIF den femte DM-finale og vandt DM-guld for femte gang. Det var da Otto Mertz bankede bolden i mål på tremeterkast, og i KIF-Centret stod vi som sild i en tønde og alle gik helt amok i begejstring. Den oplevelse husker jeg stadig. Der har selvfølgelig også været masser af kæmpestore kampe mod Kiel, Barcelona og Flensborg og masser af afgørende kampe mod GOG. Men finalen i 1993 er stadig den kamp jeg tænker mest tilbage på som en helt vild oplevelse.

Hvilke to KIF-spillere vil du fremhæve som dine største idoler eller forbilleder?

 

-Det er en helt umulig opgave. Der har været så mange store spillere i klubbens historie, så det lader sig ikke begrænse til to spillere: Lars Christiansen, Pelle Linders, Karsten Holm, HP, Kim G. Jacobsen, Otto Mertz, brødrene Sivertsson, Jesper Nøddesbo, Claus Flensborg, Christian Hjermind, Lasse Boesen, Fredrik Ohlander, Boris Schnuchel og Bilal Suman – plus en hel masse andre. Men når jeg skal vælge to bliver det Bo Spellerberg og Ole Erevik. Og det er der en speciel grund til. Jeg har selv været frivillig i Gademix-projektet på Junghansvej og Knud Hansens Vej, og her var ikke mindst Bo Spellerberg og Ole Erevik rigtig gode til at komme og lave aktiviteter med børnene. Derudover havde Bo selvfølgelig også en fantastisk karriere i KIF i sine 16 sæsoner i klubben, og Erevik var også en rigtig god målmand i de tre-fire sæsoner han stod på mål i KIF.