KIF Kolding avancerer til 1/8 finalerne i Santander Cup


Der var aldrig rigtig tvivl om resultatet i Tønder, hvis man kigger bort fra TM Tønders reducering i tomt mål til 10-12. KIF Kolding startede ud noget mere aggressivt i forsvaret end sidste kamp mod SønderjyskE. Hvilket gik hen og blev afgørende for spændingen i kampen.
 
KIF træner Toudahl fik hurtigt styr på tropperne i timeouten efter godt 20 min. og herefter gik det kun en vej for KIF Kolding.
 
Når det er sagt, så lagde TM Tønder sig dog ikke ned uden en kamp, men lige lidt hjalp det. Tønders angreb viste sig ikke farlig nok fra distancen og KIFs midterforsvar fik lukket ned for hjemmeholdets stregspil.
På bænken for TM Tønder sad nu tidligere KIF spiller Troels Jørgensen, som så hele kampen fra sidelinjen. På bænken for KIF Kolding sad, i Flodman og Boilesens fravær, en række unge spillere i Simon Lindved, Frederik Weber, Andreas Elbæk og Phillip Lyngby, som alle fik spilletid i dagens kamp.
 
Toudahl øjnede chancen for at få alle spillere på måltavlen i denne sæson og forsøgte i en timeout med 2 min og 30 sek. tilbage af kampen, at få sat den unge Elbæk op til scoring. Trods 3 chancer og en masse opløftende tilråb fra KIF bænk samt administration lykkes det desværre ikke og han må nu tage revanche næste sæson.
 
Sæsonen for KIF Kolding er nu afsluttet og klubben kan se tilbage på et turbulent år med op- og nedture, dog med flest opture og drengen kan nu holde sommerferie med oprejst pande.
 
Matchfakta:
TM Tønder – KIF Kolding 24-31(13-19)
 
Målscorere:
TM Tønder: Lars Kooji 5, Kasper Lydiksen 4, Kasper Fey Pedersen 4, Viktor Vlastos 3, Malte Schnoor 2, Niclas Buch Christiansen 2, Benjamin Holm 1, Thomas Schultz Clausen 1, Rasmus Clausen 1.
 
KIF Kolding: Alexander Morsten 7, Nicolaj Jørgensen 6, Jens Svane 5, Peter Balling 4, Andreas Væver 3, Benjamin Pedersen 2, Chris Jørgensen 2, Vetle Rønningen 1 og Kristoffer Vestergaard 1.
 
Udvisninger:
TM Tønder 2, KIF Kolding 2

#vikæmperforkolding