KIF Kolding skriver kontrakt med Nicolai Snogdal


KIF Kolding har skrevet en 2-årig kontrakt med fløjspilleren Nicolai Snogdal, der får Sydbank Arena som hjemmebane fra sommeren 2022.

Nicolai er 20 år gammel og er venstre fløj. Han har igennem de senere år spillet ungdoms håndbold i IK Skovbakken og har været omkring 1. holdet i 1. division.

Cheftræner Kristian Kristensen er begejstret for at det unge fløjtalent har valgt at starte seniorkarrieren hos KIF Kolding.
-Vi ser frem til samarbejdet med Nicolai, der har mange potentialer i sit spil. Med en god progressiv udvikling i styrke rummet vil Nicolai kunne udnytte den spændst han har fra naturens side. Han besidder et højt teknisk niveau og kommer i "mesterlære" hos nogle af landets bedste på positionen (Bjarke Christensen & Ass. tr. Anders Eggert). Det bliver spændende at følge", udtaler Kristian Kristensen

Nicolai Snogdal glæder sig over at have underskrevet hans første seniorkontrakt.

-Det er fantastisk, at jeg kan starte min seniorkarriere i KIF Kolding på et spændende hold, der vil være en god blanding af erfarne kræfter og unge talenter. Jeg har haft adgang til at tyvstarte min forberedelse, da jeg har trænet kontinuerligt med holdet de sidste 3 måneder, og selvom det har været hårdt i kombination med min gymnasiegang i Aarhus, så har det været en rigtig god investering. Jeg glæder mig til at være en del af en proces, der kan bringe Danmarks mest vindende klub tilbage til toppen af ligaen, siger Nicolai Snogdal.

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udviklet af Magio - web med mere