#vikæmperforkolding

Pressemeddelelse KIF Kolding


KIF Kolding tager afsked med Nicolaj Jørgensen.
 
KIF Koldings ungdomslandsholdsspiller, Nicolaj Jørgensen skifter til Team Sydhavsøerne til sommer.
 
Om skiftet udtaler Nicolaj: ”Det er med blandede følelser, at forlade Kolding og Sydbank Arena, idet jeg har haft et fedt og lærerigt år. Jeg har været utrolig glad for min tid i KIF Kolding, men med tanke på min videre udvikling, har jeg valgt at skifte ligaen ud med 1. Division, for at få en større rolle og mere ansvar. Jeg er ekstremt taknemmelig for alle menneskerne i og omkring klubben og ønsker dem alle held og lykke med den nye sæson.”
 
Andreas Toudahl udtaler:
“Nicolaj kom til os i opstarten af denne sæson og har dag for dag vokset med opgaven. Han har løst de opgaver han er blevet stillet med stor dedikation og iver. Nicolajs talent er uomtvisteligt, og han har haft et stort ønske om mere spilletid, så jeg er glad for at kunne sende ham videre med de bedste anbefalinger og forhåbentligt med et -på gensyn-.”
 
Vi vil gerne takke Nicolaj for hans tid i klubben og ønske ham held og lykke med hans fremtidige karriere. Vi glæder os til at følge Nicolaj i hans udvikling.
 
 
Med venlig hilsen
KIF Håndbold Elite A/S