SeaDane Travel indgår stort samarbejde med KIF Kolding


SeaDane Travel bliver ny ligapartner i KIF Kolding - for de kommende 3 sæsoner.
Her vil SeaDane Travel være synlige på fronten af vores spilletrøje. Derudover vil SeaDane Travel og ejer Karsten Schøn være synlige i hallen, hvor de sammen med klubben vil skabe nogle fede rammer og underholdning for publikum og gæster i Sydbank Arena.

Direktør i KIF Kolding, Christian Hjermind, udtaler: Vi har haft en fantastisk dialog og det har været ”kærlighed ved første blik”. Vi deler grundlæggende værdier omkring fællesskaber og sociale oplevelser på og uden for banen, så vi kommer helt sikker til at spille hinanden gode. Dertil kommer SeaDane Travel med masser af erfaringer og ideer fra tidligere, som kan være med til at videreudvikle vores kommercielle set-up. Det er en stor dag for klubben.

Ejer af SeaDane Travel, Karsten Schøn, fortæller:
"Vi ser en meget professionel klub med hjertet det rette sted og vi er glade for den måde vi er blevet modtaget på. Der er blevet lyttet til vores ønsker – og vi har i fællesskab fået sammensat en rigtig god aftale med spændende muligheder. Vi lægger meget vægt på det sociale udenfor banen og har altid lagt meget hjerte og sjæl i de ting vi går ind i. Derfor glæder vi os til at lære spillerne og klubben bedre at kende samtidigt med, at vi kan være med til at gøre en forskel."

Læs mere om vores nye ligapartner her: https://lnkd.in/eAm7u5AE

#vikæmperforkolding

WordPress hjemmeside udviklet af Magio - web med mere