Arkiv

Klar til Final4 semifinale


KIF Kolding København er klar til Final4 semifinalen sammen med BSV, Aalborg og Skjern.

Der var stor forløsning efter kampen i går i omklædningsrummet. KIF Kolding København ville gøre bod på de seneste resultater og bevise deres værd dels over deres tilhængere og vigtigst af alt over for sig selv.

Man kan vist godt sige at drengene "rykkede-sammen-i-bussen" på vej til Esbjerg i går. Det var et helt andet hold med en helt anden indstilling, man så på banen. De første 10 minutter var tætte mellem de to hold. KIF forsvaret skulle lige have styr på tidligere KIF spiller, Lukas Karlsson, som startede med at klappe et par fine kasser ind. Men efter de 10 minutter var gået, satte KIF Kolding København sig på kampen og trak fra hjemmeholdet, som slet ikke kunne følge med.

KIF mandskabet kunne gå til pause med en føring på 8 mål (12-20). KIF fortsatte hvor de slap med det fine spil, men hen mod de sidste 15 minutter i 2.halvleg begyndte tålmodigheden i angrebsspillet at slippe op og uprovokerede fejl opstod, som Ribe-Esbjerg straffede og halede ind på gæsterne med stillingen 23-25.

Vores nye højre fløj var flyvende i går og nettede 8 gange på 8 forsøg. Hvidt var sikker på straffekast og nappede to vigtige skud, som gav et hak på selvtillidskontoen hos hjemmeholdet. Cyril spillede ligeså en rigtig fin kamp og nedenfor kan du gense lidt finesser fra Viudes og Chiuffa.

Fabio Chiuffa blev også kåret til kampens spiller af Santander. Læs hvad Chiuffa havde at fortælle om kampen i vores Game Recap. Se også stillingen undervejs og hvordan målene blev fordelt i løbet af kampen.

Stort tillykke til holdet for en flot indsats og stor tak til de mange fremmødte fans, der gjorde kampen lidt lettere for spillerne. De tilførte en fantastisk "hjemmebane" stemning i Dokken og det kunne tydeligt ses på banen.

Semifinalerne spilles i weekenden d. 4-5 februar, men i hvilken arena Final 4 stævnet skal spilles, er endnu ikke offentliggjort. Hvem vi skal møde bliver offentliggjort på torsdag i pausen i kvindernes 1/4 finale mellem Odense og Viborg. Kig med, når der trækkes lod om hvem KIF Kolding Købehavn skal møde.

Næste turneringskamp er d. 12 nov. kl.16.00 i Sybank Arena Kolding - det bliver en vaskeægte klassiker mellem KIF og GOG - KØB BILLET>>

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

#vikæmperforkolding