December 10, 2016

Skanderborg Håndbold vs. KIF Kolding København (10-12-2016)

KIF Kolding København havde en smule besvær med at få halet ankeret ind til kampstart lørdag eftermiddag i Skanderborg, men da først det lykkedes, cruisede det Kolding-Københavnske skib i havn med en sejr på 25...

Please reload

Succes i Skanderborg!

 

Skanderborg Håndbold vs. KIF Kolding København (10-12-2016)

 

KIF Kolding København havde en smule besvær med at få halet ankeret ind til kampstart lørdag eftermiddag i Skanderborg, men da først det lykkedes, cruisede det Kolding-Københavnske skib i havn med en sejr på 25-19, og lastede 2 point til ligakontoen.

 

Værterne fra Skanderborg Håndbold kom hurtigt ud af starthullerne, og bragte sig i front 4-1 efter knap 8 minutter. KIF Kolding København haltede lidt bagefter i hele første halvleg – størst var hullet, da Skanderborg efter 24 minutter scorede til 11-6 – og den helt store udfordring var, at skyde hul på Kristoffer Laursen inde i det grønne mål, hvilket også til dels skyldtes, at KIF-angrebet især havde problemer med, at skabe nok plads i Skanderborgs forsvar til, at komme til ordentlige målgivende chancer – ikke mindst fløjafslutningerne var særdeles besværede.

 

Op under pausen fik KIF Kolding København dog indhentet nogle mål, og gik således i omklædningsrummet nede med tre pinde, 12-9.

 

KIF Kolding København kom til gengæld super godt fra start i anden halvleg med to lyn scoringer til stillingen 12-11. Herefter meldte især Konstantin Igropulo sig på banen; han sørgede for både lækre mål og tiltrængte assists frem til udligningen 13-13 på straffekast, og han fortsatte derefter sit togt, der gjorde ham til kampens topscorer med hele ni kasser. Som en anden russisk enmandshær i marken banede han vejen for KIF Kolding Københavns comeback, og kunne efter 16,5 min. af anden halvleg tilmed skyde sit hold i front med tre mål ved stillingen 15-18.

 

Med hjælp fra en forrygende velspillende Kasper Hvidt udbyggede gæsterne føringen til fire mål ved stillingen 18-22 efter cirka 24 minutter, og det så nu meget lovende ud nede på banen. Begge keepere præsterede et hav af redninger – Kristoffer Laursen sluttede på 41 % og Kasper Hvidt på 45 % – men ud af det tempofyldte inferno sprang Niko Mindegia, og gjorde det til både 18-23 og 18-24 for KIF Kolding København med lidt under to minutter resterende på haluret.

 

Kasper Hvidt, der også må kåres til KIF’s ”Man of the Match”, fortsatte med, at lukke godt af i målet, der var god lyd på tribunen fra de medrejsende KIF Kolding København fans, og sammen sikrede gæstelejren sig en tiltrængt sejr på seks mål, 25-19.

 

Efter kampen var Kasper Hvidt udsædvanligt stolt af, at være KIF Kolding København-mand, men det skyldtes faktisk ikke sejren og de to point. Nej, han var nærmere halvrørt over den fabelagtige opbakning, da vi spurgte ind til kampen:

 

”Ikke så meget om kampen. Vi har jo været i en lortesituation, hvilket vi måske til dels stadigvæk er, men, vi har ligesom startet vores egen liga her efter de første 13 kampe. Det der egentlig er mest imponerende, er… er vores fans, egentlig… Det er overhovedet ikke ligegyldigt med de to point, det er sindssygt vigtigt, men fansenes opbakning… ligegyldigt hvor dårligt det går… det må jeg sige, det er imponerende. De skal nok have den største tak i dag!” – lød det fra Kasper Hvidt, der måtte tage lidt pauser ind undervejs.

 

Målscorere for KIF: Konstantin Igropulo 9, Niko Mindegia 5, Magnus Landin 5, Morten Bjørnshauge 3, Sebastian Augustinussen 2, Cyril Viudes 1.

 

Stillingen undervejs: 2-1, 4-1, 7-4, 8-5, 11-6, 12-9, 13-11, 14-14, 15-16, 16-18, 18-22, 19-25

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle