Arkiv

Har du købt din Santander Final4 billet?

Tøsedrengene spiller til mandefolkedyst!

Billetsalget til herrernes Santander Final4, der bliver afviklet i Aalborg i weekenden d. 4. og 5. februar, går forrygende. Knap 7.000 billetter er der solgt til de to kampdage, og udover fire mandfolkedyster på håndboldbanen, kan publikum nu også begynde at glæde sig til at opleve det legendariske danske band Tøsedrengene.

Administrerende direktør i Aalborg Håndbold, Jan Larsen, glæder sig over de mange solgte billetter, og over at der er lykkes at få bandet bag hits som ”Indianer” og ”Sig du kan ’li’ mig” til at optræde under finaleweekenden.

-Vi er godt på vej mod at opfylde vores ambition om udsolgt. Vi har således med små seks uger igen solgt tæt på 7.000 billetter ud af omtrent 9.600, og nu er det så lykkes – blandt andet med hjælp fra Santander Consumer Bank - at få Tøsedrengene til at komme og sætte ekstra kolorit på afterpartyet. Det løber af stablen umiddelbart efter afslutningen på den sidste kamp lørdag eftermiddag. Og så er der selvfølgelig også warm up party begge dage med masser af underholdende indslag inden kampene. Det bliver stort, og vi glæder os rigtig meget til at byde fans af håndbold, og naturligvis i særdeleshed af de fire deltagende klubber, velkommen til en uforglemmelig håndboldfest både på og udenfor banen, siger Jan Larsen.

Santander Final4 spilles den 4. og 5. februar 2017 i Gigantium, Aalborg:

04.02.2017, kl. 14.10: Bjerringbro-Silkeborg – KIF Kolding København

04.02.2017, kl. 16.10: Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold

05.02. 2017, kl. 14.00: Placeringskamp 3.-4. plads

05.02.2017, kl. 16.00: Finalekamp

Billetter kan købes via Tophaandbold.dk.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle