
Det blev desværre ikke til succes for KIF-mandskabet, da de drog til Aalborg for at spille Final4.
På førstedagen, skulle KIF-mandskabet op imod de forsvarende mestre fra BSV, og de danske mestre var yderst veloplagte. Sebastian Skube anførte et farligt BSV-mandskab, og hans pres skabte meget forvirring i KIF-forsvaret, og BSV havde derfor nemt til chancer. I den anden ende stod modstanderens målmand i vejen, og KIF var desværre aldrig tæt på at hive sejren i hus.
Søndag stod derfor på en bronze kamp imod Aalborg, der heller ikke imponerede i deres første kamp mod Skjern. Her var det dog hjemmeholdet der kom bedst fra start, og mens KIF aldrig kom i omdrejninger, stod det hurtigt klart, at KIF ville trække det korteste strå.
Om kampen imod Aalborg siger Lasse Boesen: Det er pisse ærgerligt, at vi spiller et skidt FINAL4. Nu må vi hjem og analysere, hvor problemet er, og så må vi i træningslokalet og kæmpe videre
Oprejsningen kan komme allerede onsdag aften, hvor KIF Kolding København gæster de nykårede pokalmestre fra Skjern Håndbold.