Arkiv

Godkendt generalprøve for KIF

Der var på forhånd ikke meget at spille for inden dagens opgør imod Maccabi Castro Tel Aviv, men KIF Kolding København viste ikke megen slinger i valsen, da de sejrede med 36-31

KIF Kolding København skyder slutspillet i gang om en uges tid, og derfor blev kampen brugt til at få finpudset nogle detaljer, uden at sætte spillernes helbred på spil. Netop helbredet holdte Cyril Viudes, Magnus Landin og Niko Mindegia ude, og der var derfor blevet plads i truppen til de purunge talenter, Malthe Povlsen, Mathias Daugaard og Kevin Wonsild.

Der blev dog ikke sparet på stjernerne i startopstillingen, hvor der blev stillet til start med følgende: Hvidt, Svane, Spellerberg, Stenmalm, Igropulo, Chiuffa og Bjørnshauge. Netop Bjørnshauge måtte desværre udgå med en skadet fod, og derfor blev unge Kevin Wonsild smidt i ilden, og gjorde en ganske flot figur. Unge Wonsild var dog ikke den eneste spiller der måtte vikariere på stregen, hvor også Augustinussen og Malthe Povlsen fik spilletid.

KIF Kolding København har været omtalt som lidt af et gammelt hold, men i anden halvleg var det pludselig de unge gutter der fik tid til at shine. Og der var i en god periode hvor Philip Stenmalm med sine 25 år var den ældste markspiller på banen. Selvom der naturligvis var lidt skønhedsfejl hist og her blandt de unge, så løftede de opgaven rigtig flot,

og udviste en stor portion sult og gå-på-mod. Sejren betyder at KIF Kolding København slutter deres EHF-eventyr som nummer 3 i puljen, og derfor ikke avancerer til kvartfinalen. Dog må sejren betyde fornyet selvtillid inden det svære slutspil går i gang. Her åbner KIF Kolding København imod Aalborg Håndbold, den 9. april i Sydbank Arena.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

#vikæmperforkolding