April 7, 2017

Søndag eftermiddag – kl. 17.15 - skydes slutspillet i gang mellem sæsonens mest ustabile mandskab i 888-ligaen – KIF Kolding København (kun overgået af HC Midtjylland) og Aalborg Håndbold, sæsonens mest stabile mandskab.

Så alene ud fra pointforskellen i grundspillet me...

Please reload

Optakt: Heftigt brag mellem KIF og Aalborg Håndbold!

 

 

Søndag eftermiddag – kl. 17.15 - skydes slutspillet i gang mellem sæsonens mest ustabile mandskab i 888-ligaen – KIF Kolding København (kun overgået af HC Midtjylland) og Aalborg Håndbold, sæsonens mest stabile mandskab.

 

Så alene ud fra pointforskellen i grundspillet mellem de to klubber – 15 points forskel – må nordjyderne givetvis være at betegne som store favoritter. Også ud fra den betragtning, at skadessituationen for KIF Kolding København i skrivende stund er temmelig broget, idet der er tvivl om stamspillere som Lars Jørgensen, Morten Bjørnshauge, Magnus Landin, Niko Mindegia og Cyril Viudes. Men mon ikke et par af dem er klar til at rykke ud for KIF, som i søndagens kamp på hjemmebanen i Sydbank Arena Kolding med en sejr har chancen for at få den start på slutspillet som gør, at holdet kan tro på, at der er noget at komme efter i kampen om semifinalepladserne.

 

Det er set før, at hold er kommet både i DM-finalen og har vundet DM uden at have point med over i slutspillet – blandt andet i sidste sæson, da BSV kom fra baghjul fra en femteplads i grundspillet og som bekendt vandt DM-titlen. Så selvom KIF Kolding København er kommet på en svær mission i ”dødens pulje” er intet umuligt.

Skal KIF’erne gøre sig forhåbninger om point skal forsvarsspillet givetvis skærpes, og så skal KIF’erne også meget gerne have bedre styr på nordjydernes store profil, norske Sander Sagosen, der så sent som for 18 dage siden spillede den helt store rolle, da Aalborg hjemme slog KIF med 26-22 i grundspillets næstsidste kamp. Nordjyderne har mange andre profiler i forsvarsklipper som Simon Hald og René Anthonsen, den stærke højre back Martin Larsen, målmand Mikael Aggefors, fløjspillerne Patrick Wiesmach, Buster Juul og Stefan Sigurmansson – plus en håndfuld andre. Og så byder vi på søndag også særlig velkommen til en gammel kending fra KIF Kolding København i form af træner Aron Kristjansson, som i sine halvandet år på trænerbænken i KIF stod i spidsen for de KIF-hold, som i 2014 og 2015 hentede tre titler – to gange DM og én pokaltitel.

 

På søndag satser vi dog på, at Stenmalm, Spellerberg og Igropulo får indstillet kanonerne rigtigt samtidig med, at KIF-forsvaret finder de takter frem som tidligere har kendetegnet KIF-holdet. Så kan vi forhåbentlig få en rigtig festlig eftermiddag og den start på slutspillet, som alle KIF-fans drømmer om og håber på. Det kræver en meget medlevende kulisse, hvor alle KIF-fans i den grad er med som holdets ottende mand – i alle 60 minutter.

Lav noget larm for KIF Kolding København!

 

Kampen mellem KIF Kolding København og Aalborg Håndbold fløjtes i gang i Sydbank Arena klokken 17.15. Kom i rigtig god tid. Vi forventer over 4000 tilskuere til dette brag.

Køb din billet på her på hjemmesiden www.kif.dk.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle