September 10, 2017

For KIF Kolding Københavns spillere venter en ny stor udfordring, når KIF’erne tirsdag aften tager imod de regerende danske mestre fra Aalborg Håndbold.

Efter sidste uges klare nederlag i Århus har KIF’erne haft en uge til arbejde med at tætne det forsvar, som i tirsdag...

Please reload

Ny stor udfordring i vente for KIF

 

For KIF Kolding Københavns spillere venter en ny stor udfordring, når KIF’erne tirsdag aften tager imod de regerende danske mestre fra Aalborg Håndbold.

 

Efter sidste uges klare nederlag i Århus har KIF’erne haft en uge til arbejde med at tætne det forsvar, som i tirsdags havde store huller og efterlod al for megen plads til de mange stærke Århus-bagspillere, som i den grad havde overtaget mod Søren Haagen og Marcus Cleverly i KIF-målet. Modsat viste KIF’erne glimtvis fine takter i angrebet, men skal holdet have point mod Aalborg Håndbold kræver det givetvis, at KIF’erne leverer en præstation på øverste hylde i begge ender af banen.

 

I sæsonens to første kampe – Super Cup’en mod Skjern og ligakampen mod BSV – viste Aron Kristjanssons nordjyske mandskab, at holdet også har sine udfordringer efter afgangen af holdets største profil, norske Sandor Sagosen, der som bekendt nu spiller i Paris.

 

Men i en spiller som Andreas Holst Jensen har nordjyderne nu en spiller som har potentialet til at løfte arven efter Sagosen. Det viste Holst Jensen i kampen mod BSV, hvor han sammen med en anden ny profil hos nordjyderne, den norske landsholdsfløj, Sebastian Barthold, blev topscorer – begge med otte mål. Nordjyderne har en lang række andre profiler: Martin Larsen, Janus Smarason, Tobias Ellebæk, Simon Hald, Patrick Wiesmach, Mikael Aggefors – plus en håndfuld mere.

 

Så der venter KIF’erne en mere end almindelig hård fight, hvis det skal blive til point mod nordjyderne. Også derfor skal KIF’erne i den grad mærke, at de på tirsdag er på hjemmebane. Holdets ottende mand – tilskuerne – skal give den gas og bakke drengene op i alle 60 minutter. Så kan KIF’erne forhåbentlig levere den overraskelse det vil være at hente point mod Aalborg Håndbold.

 

Kampen mellem KIF Kolding København og Aalborg Håndbold spilles i Sydbank Arena, tirsdag den 12. september, klokken 19.30. Kom i god tid til dette brag. Billetter til kampen kan købes lige HER

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle