Arkiv

Vigtig sejr over mestrene i sidste sekund


Det var ikke en kamp for gravide, og personer med højt blodtryk. Det var utroligt lige gennem hele kampen, men det var KIF der i sidste sæson afgjorde kampen til resultatet 23-22. Forud for kampen var der blandet optimisme blandt fansene, efter at KIF først flot fik point hjemme imod TTH Holstebro, der dog blev fuldt op med en kollektiv nedtur i Århus. - Optimismen kom dog hurtigt tilbage, da KIF Kolding København viste fra start, at de var særdeles veloplagte. Første halvlegs helt store oplevelse var plaffeministeren, Phillip Stenmalm, der gang på gang bankede bolden ind bag en sagesløs Aggefors i Aalborg-målet. Aalborg kunne dog også vise tænder, og især store Simon Hald, var svær at holde for KIF-forsvaret. Desværre for KIF Kolding København blev Aggefors skiftet ud, og ind kom Søren Pedersen, der var kommet i overskud hos Skjern. Søren Pedersene stod solidt, og da han pressede Landin til at skyde over på et straffe efter tid, kunne Aalborg gå til pause med en føring på 12-13. Anden halvleg blev om noget lige så tæt, og lige så spændende. Dog ville Marcus Cleverly ikke stå i skyggen af Søren Pedersen, og KIF-keeperen viste højt niveau da det hele spidsede til. KIF Kolding København kom med det gode målmandsspil foran med to mål, og så troede de 2470 tilskuer i Sydbank Arena pludseligt på tingene. Dog begyndte trætheden at vise sig, og Aalborg fik hurtigt hentet føringen. Der var ingen der kunne spå om resultatet, da der kun manglede fem minutter, men da KIF Kolding København med to og et halvt minut tilabage var foran med 22-21, og var i angreb begyndte det at lugte af to point. Desværre blev bolden smidt væk, og i den efterfølgende kontra blev Aalborg, lidt tvivlsomt, tilkendt et straffekast, og Stenmalm måtte en tur i straffeboksen. Aalborg scorede, og med lidt mere end to minutter var det helt lige. KIF Kolding København gjorde sit til spændingen, da de skød over mål, og kunne sende Aalborg i angreb ved 22-22, og en mand i overtal. Heldigvis smed udeholdet bolden udover sidelinjen, og derfor fik KIF det sidste angreb. Med blot sekunder tilbage kunne Philip Stenmalm komme ind, og den skydeglade svensker scorede det afgørende mål i sidste sekund, og Sydbank Arena sprang i luften af glæde over den flotte sejr mod de danske mestre fra Aalborg.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

#vikæmperforkolding