October 20, 2017

Det kan godt være, at TM Tønder her i sin anden sæson i 888-ligaen endnu ikke er kommet på pointtavlen efter de syv første spillerunder. Og det kan også godt være, at det kunne få en eller anden KIF-tilhænger til, at tro at det bliver en nem sag for KIF’erne at hente d...

Please reload

KIF er advaret om Tønders styrke

 

 

Det kan godt være, at TM Tønder her i sin anden sæson i 888-ligaen endnu ikke er kommet på pointtavlen efter de syv første spillerunder. Og det kan også godt være, at det kunne få en eller anden KIF-tilhænger til, at tro at det bliver en nem sag for KIF’erne at hente de to point mod Tønder i kampen i mændenes liga, lørdag klokken 16.10 i Sydbank Arena Kolding.

 

Men for de der i tirsdags fulgte TM Tønders pokalkvartfinale på udebane mod Ribe-Esbjerg vil realiteten givetvis være den, at der – bedømt på Tønders fight og indsats i pokalkampen – venter KIF’erne en ganske svær kamp lørdag eftermiddag.

 

Tønder var nemlig decideret uheldige med ikke at trække det længste strå i en kamp, hvor sønderjyderne var i front stort set gennem 55 minutter. Tønder spillede klogt, stærkt anført af playmaker Kristian Stoklund Larsen, der som bekendt har en fortid hos KIF og er en særdeles snu spiller med et godt skud og godt blik for sine medspillere. Tønder har andre profiler som stregspillerne Martin Kærgård og Emil Bergholt, bagspillerne Oliver Eggert, Rune Schrøder og UlrikNøddesbo Eggert, og i forsvaret har de så også en anden tidligere KIF-spiller, Rolf Ravn, som her tager godt fra. Og så har Tønder ikke mindst i keeper Christian Trans en meget stærk sidste skanse, som stod en blændende kamp i tirsdags, hvor han i øvrigt så også blev ramt af Ribe-Esbjerg spillere, som ramte ham fire (!) gange i ansigtet.

 

Tønder var tættere på en plads i pokalturneringens Final 4 end KIF var aftenen efter, hvor KIF’erne så også var oppe imod en stærkere modstander i form af de danske mestre, Aalborg Håndbold. Nederlaget på 38-30 til KIF er der imidlertid ingen grund til at græde snot over, lød beskeden fra KIF-træner Lars Frederiksen.

 

-Selvfølgelig ærgrer vi os over ikke at komme til Final 4, men nu har vi fuld fokus på ligaen, hvor vi nu skal bruge kræfterne på at konsolidere os, konstaterede Lars Frederiksen i JydskeVestkysten efter onsdagens pokalnederlag.

 

For KIF Kolding Københavns fans gælder det også om, at være klar til at bakke holdet effektivt op. Vi har brug for holdets ottende mand – tilskuerne. Kom i god tid og tag del i opvarmningen i hallen til denne vigtige kamp lørdag, som fløjtes i gang klokken 16.10.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle