December 9, 2017

Der var spænding for alle penge, da KIF Kolding København i eftermiddags spillede 29-29 i Skanderborg. Om KIF Kolding København vandt et point, eller om de tabte et, det vil blive diskuteret, men sikkert er det, at det ene point luner mere end et nederlag havde gjort. 
...

Please reload

KIF henter ét point i Skanderborg

 

 

 

Der var spænding for alle penge, da KIF Kolding København i eftermiddags spillede 29-29 i Skanderborg. Om KIF Kolding København vandt et point, eller om de tabte et, det vil blive diskuteret, men sikkert er det, at det ene point luner mere end et nederlag havde gjort. 

KIF Kolding havde givet plads til unge Jens Svane i dag, da man stadigvæk mangler Nicolas Kristiansen, og forsvarsklippen, Øverby. Det unge talent bidrog da også med 3 mål for KIF Kolding København. I optakten blev det beskrevet, at Philip Stenmalms højrearm var nøglen til sejr, så det var med stor ærgrelse, at man kunne se de første 4 raketter stryge forbi målet.  Stenmalm kom dog bedre ind i kampen som den skred frem, og kan bryste sig af fem scoringer, samt fem målgivne afleveringer.  

Morten Bjørnshauge derimod var sikkerheden selv, da han leverede intet mindre end syv mål på lige så mange forsøg. Især i anden halvleg gjorde den bomstærke streg ondt på SKanderborg, og var medvirkende til, at KIF Kolding København kom på 27-23, med godt 10 minutter tilbage. Sejren lå lige for, men så begyndte de trætte ben at spille ind, og uprovokerede fejl blev afgørende. 

Først satte Marcus Cleverly Skanderborg i gang, da han med et langt udkast ramte en Skanderborg spiller, der syv sekunder senere scorede på Cleverly til 27-24. Det fik Skanderborg til at lugte blod, og i de to efterfølgende KIF angreb blev bolden mistet, og Skanderborg straffede det. 

Kampen blev unødvendigt lige, og det blev ikke bedre af, at den Unge Jens Svane lavede en regelfejl ved stillingen 29-29, og med sølle 45 sekunder igen. Skanderborg havde derfor matchbold med det sidste angreb, og der blev for alvor bandet og svovlet hos KIF-fansene, da Skanderborg for tilkendt et straffekast i sidste sekund. 

Den gamle KIF-spiller, Kasper Irming, var manden med ansvaret, men til KIFs store held, skød Skanderborg-profilen forbi, og KIF Kolding København fik alligevel et point med hjem, selvom det snildt kunne have været blevet til dobbelt så mange. 

KIF-præstationer

Søren Haagen 2/9 (22.22%) 
Marcus Cleverly 6/28 (21.43%)

Bo Spellerberg 5 mål, 5 assist 
Jacob Groes 3 mål, 0 assist 
 Olafur Gustaffson 0 mål, 0 assist 
Jens Svane 3 mål, 2 assist
Magnus Landin 6 mål, 1 assist 
Morten Bjørnshauge 7 mål, 0 assist 
Cyril Viudes 0 mål, 0 assist
Phillip Stenmalm 5 mål, 5 assist

 

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle