February 20, 2018

Godt 3100 tilskuere fik lørdag sidst på eftermiddagen et forrygende håndboldbrag at se i Sydbank Arena Kolding, da KIF Kolding København besejrede GOG med 32-31 på Bo Spellerbergs sidste sekunds missil på frikast.

Nu på torsdag aften er der lagt op til et nyt håndboldbr...

Please reload

Optakt SønderjyskE

Godt 3100 tilskuere fik lørdag sidst på eftermiddagen et forrygende håndboldbrag at se i Sydbank Arena Kolding, da KIF Kolding København besejrede GOG med 32-31 på Bo Spellerbergs sidste sekunds missil på frikast.

Nu på torsdag aften er der lagt op til et nyt håndboldbrag, når KIF’erne tager imod SønderjyskE i det syd-sønderjyske lokalopgør.

Ligesom KIF fik SønderjyskE også pudset selvtilliden af, da holdet hentede en vital 30-26 sejr hjemme over Nordsjælland Håndbold – efter en kamp, som langt hen ad vejen var lige så tæt som KIF’s kamp mod GOG.

KIF-træner Lars Fredriksen forventer et tæt og heftigt opgør mod sønderjyderne.

-Det er et lokalopgør, og der står meget på spil for begge hold. Jeg tror på, at det har givet os et boost af selvtillid den måde vi kom ud af kampen mod GOG på. Spillerne viste stor moral og gejst, da vi kæmpede os tilbage fra at være bagud med 16-22, siger Lars Frederiksen.

Han er heller ikke i tvivl om, at publikums pres og opbakning de sidste ti minutter i lørdags gav hans spillere de ekstra procenter, som betød at KIF’erne i den sidste ende kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.

-Det var en stor fornøjelse at mærke den opbakning fra publikum. Den får vi brug for igen torsdag aften, siger KIF-træneren.

Torsdagens gæster, SønderjyskE, havde i lørdags to af holdets stærke bagspillere, playmaker Chris Jørgensen og venstre back, Aron Mensing som sine store profiler med henholdsvis ni og seks mål. Men i målet havde sønderjyderne også en stærk sidste skanse i Thorsten Fries, ligesom Fredrik Børm og Adam Nyfjäll på stregen var store profiler hos aftenens gæster.

For KIF’s hjemmepublikum gælder der dog én ting torsdag aften – og det er agere ottende mand for KIF, som i den grad har brug for opbakningen. Gi’ den fuld gas og bak KIF’erne op – og gør det i alle 60 minutter!

Kampen mellem KIF Kolding København og SønderjyskE fløjtes i gang torsdag aften klokken 20.30 i Sydbank Arena Kolding. Kom i god tid denne aften, hvor vi forventer rigtig mange mennesker i hallen.

 

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle