Arkiv

Olafur: Held i uheld


I kampen mod Mors/Thy d. 20. marts er Olafur Gustafsson så uheldig at falde forkert, og få et vrid i sit knæ, og selvom Olafur er ked af at være ude resten af sæsonen, kalder han det for held i uheld. Olafur fortæller her om skaden:

"Held i uheldet kan man måske kalde det, da jeg har fået mit første barn for en måned siden og som håndboldspiller går man jo ikke i en almindelig barsel, så jeg har nydt den tid jeg har fået hjemme til fulde. Jeg var dog virkelig skuffet, da det skete, for jeg har før i tiden været uheldig med skader, og jeg er virkelig kommet godt i gang med KIF siden jeg skiftede hertil. Den gode start i KIF har resulteret i en plads på det islandske landshold til Golden League. Da det skete var jeg meget bange, for at det ville være en slem skade, men heldigvis ser det ud til at blive en kortere genoptræning end forventet. Nu går jeg rundt uden skinne og uden smerter, og er allerede startet med genoptræning. Har tid ved en speciallæge i næste uge, som kan fortælle præcist hvad det er, og hvad jeg skal"

Vi spurgte også Olafur, hvad han tænker om slutspillet, som starter i næste uge.

"Omkring slutspillet er jeg positiv. Vi har allerede opnået vores målsætninger med at nå i slutspillet, men KIF plejer at være en klub som kæmper om at vinde medaljer og den winnermentality er der stadigvæk. Vi har allerede vist her i sæsonen, at vi kan vinde over GOG og Nordsjælland, og hvis vi rammer vores topniveau kan vi vinde mod alle hold. Især med de fantastiske supporters vi har!"

KIF Kolding København spiller første kamp i slutspillet onsdag d. 11/4/18 kl. 20.30 mod BSV i Sydbank Arena Kolding. Vi håber på at se dig!

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

#vikæmperforkolding