Arkiv

KIF Kolding kan se frem til seks træningskampe


Tirsdag den 24. juli startede KIF Koldings mandlige håndboldligahold startede de intense forberedelser til den kommende håndboldsæson, som for alvor skydes i gang, når KIF’erne søndag den 26. august skal spille 1/8-finalen i pokalturneringen, Santander Cup, på udebane i Thisted mod Mors-Thy Håndbold.

De kommende uger står den på intens træning for KIF-drengene, men der er også seks kommende træningskampe på programmet.

Programmet for træningskampene ser således ud:

Søndag den 12. august, klokken 11.00 spiller KIF’erne hjemme i Sydbank Arena, Kolding mod de finske mestre, Riihimäen Cocks, som er KIF’s finske samarbejdspartner og venskabsklub. Finnerne er i denne sæson for første gang kvalificeret til gruppespillet i Champions League – og det er første gang et finsk hold er med i den fornemste europæiske klubturnering, så KIF’erne kan forvente kvalificeret modstand i denne første træningskamp. Der er gratis adgang til denne træningskamp.

I ugen fra den 14. til 21. august skal KIF’erne ligesom i sidste sæson deltage i en stor international træningsturnering i Bosnien. KIF-træner Lars Frederiksen kender endnu ikke modstanderne, men han oplyser, at der deltager klubber fra blandt andet Frankrig, Schweiz, Serbien og Bosnien, så også her kan KIF’erne se frem til kvalificeret modstand. I denne turnering skal KIF’erne spille fire træningskampe. KIF vandt i øvrigt turneringen i sidste sæson efter finalesejr over Pfadi Winterthur fra Schweiz.

Torsdag den 23. august, klokken 19.00 spiller KIF Kolding den sidste træningskamp forud for sæsonstarten. Det sker i Elbo Hallen i Taulov, og her venter det ambitiøse 1. divisionshold fra Fredericia HK, som har hentet flere tidligere ligaspillere til den kommende sæson. Denne kamp kan der købes billetter til her.

Og søndag den 26. august, kl. 15.30 venter så den første alvorlige udfordring, når KIF’erne skal spille pokalkampen mod Mors-Thy Håndbold. Kampen spilles i Thy-Hallerne i Thisted.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

#vikæmperforkolding