Arkiv

KIF tabte til bosniere


KIF Koldings ligamænd fik ikke den bedste start på træningsturneringen i Bosnien, da holdet tidligt onsdag aften tabte med 22-26 til RK Izvidac fra Bosnien – efter at have været bagud med 9-13 ved pausen.

På en lettere hakkende streaming-forbindelse fra Bosnien kunne man se, at KIF’erne var bagud fra start, og man kunne også se, at KIF’s forsvarsspil ikke var på helt samme niveau som i sæsonens første træningskamp i søndags mod de finske mestre.

I starten af anden halvleg kom KIF’erne bagud med 11-17, men så fik KIF’erne en god periode i midten af halvlegen, hvor KIF’erne på scoringer af blandt andet den nye streg, Alexander Morsten, Mathias Thynell, Cyril Viudes og Olafur Gustafsson bragte sig på omgangshøjde med bosnierne og pludselig kun var bagud med 17-18.

Tættere på kom KIF ikke. I slutningen af kampen spillede KIF konsekvent 7 mod 6 i angrebet, og det gav bosnierne flere lette scoringer i tomt mål. Så i de sidste ti minutter var der ikke så meget tvivl om, at det ville blive en bosnisk sejr – blandt andet i kraft af en velspillende målmand, Goran Andelic, som KIF’erne havde svært ved at passere.

Nå, men et nederlag i en træningskamp er ikke det værste livet kan byde én. KIF’erne får allerede torsdag aften chancen for at hente en sejr, når holdet møder israelske Hapoel Rishon i holdets anden kamp i turneringen.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

#vikæmperforkolding