October 31, 2018

Med tre point i bagagen i de seneste to ligakampe mod Skjern og GOG er det et KIF Kolding-mandskab med god tro på egne evner, som på torsdag drager til Thisted for her torsdag klokken 19.30 at spille den vigtige ligakamp mod Mors-Thy Håndbold.

Og selvom hjemmeholdet lig...

Please reload

Hård opgave venter KIF i Thisted

 

 

Med tre point i bagagen i de seneste to ligakampe mod Skjern og GOG er det et KIF Kolding-mandskab med god tro på egne evner, som på torsdag drager til Thisted for her torsdag klokken 19.30 at spille den vigtige ligakamp mod Mors-Thy Håndbold.

Og selvom hjemmeholdet lige nu indtager sidstepladsen i ligaen med et enkelt point efter sæsonens første ni ligakampe har KIF-træner Lars Frederiksen særdeles stor respekt for Mors-Thy. Han er klar over, at der venter KIF’erne en hård opgave i det, der formentlig bliver en udsolgt Thyhal i Thisted.

 

-Selvom man plejer at sige, at tabellen ikke lyver, så gør den det godt nok i dette tilfælde. Mors-Thy har et meget stærkt hold, som har været uheldige i flere kampe, som de har tabt i sidste sekund. Nu kom de så på tavlen i den seneste udekamp mod Århus, så nu har de givetvis fået blod på tanden, konstaterer Lars Frederiksen.

 

Hos hjemmeholdet er der de store iøjefaldende profiler i bagkæden, den svenske højre back, Marcus Dahlin og den norske venstre back, Erik Thorsteinsen Toft. Men i spillere som Stefan Nielsen, Nicolai Sommer og Nicolaj Spanggaard har morsingerne andre stærke kort i bagkæden, og holdet er generelt stærkt besat på alle pladser – det gælder også og ikke mindst i målet, hvor Søren Pedersen  oftest er en meget stærk sidste skanse, som skal overvindes.

 

KIF har allerede én gang i denne sæson mødt Mors i en tællende kamp – pokal-ottendedelsfinalen i slutningen af august, som gav et nederlag på 26-27. Den kamp kan ikke bruges til alverden her godt to måneder senere, mener Lars Frederiksen.

 

-Siden dengang er vi blevet langt bedre sammenspillet, og det er Mors-Thy givetvis også, selvom de stort set har samme stamme som i sidste sæson. For os gælder det om at vise de takter i forsvaret, som vi senest viste mod GOG, og så skal vi trække lidt af tempoet ud i angrebet, og spille med samme lave fejlmargin som mod GOG og Skjern. Så har vi muligheder for at skabe et godt resultat, mener Lars Frederiksen.

 

Han forventer igen at have venstre fløj Andreas Væver med på holdkortet. Væver, som blandt andet er KIF’s førstevalg som straffekastskytte, var stærkt savnet i den disciplin, da KIF senest spillede 23-23 mod GOG.

 

Kampen mellem Mors-Thy Håndbold og KIF Kolding vises torsdag på TV2 Sport med optakt fra klokken 19. Kampen bliver fløjtet i gang klokken 19.30.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle