November 6, 2018

Det er ligaens mest stabile og lige nu mest formstærke mandskab, som onsdag aften gæster Sydbank Arena Kolding, når KIF Kolding tager imod ligaens førerhold fra Bjerringbro-Silkeborg.

-For os er det måske at betragte lidt som en ”gratis” kamp, fordi BSV på forhånd er st...

Please reload

KIF-forsvar på hård test mod BSV

 

 

 

Det er ligaens mest stabile og lige nu mest formstærke mandskab, som onsdag aften gæster Sydbank Arena Kolding, når KIF Kolding tager imod ligaens førerhold fra Bjerringbro-Silkeborg.

 

-For os er det måske at betragte lidt som en ”gratis” kamp, fordi BSV på forhånd er store favoritter, men vi vil nu gøre alt for at kæmpe for muligheden for at skabe et godt resultat. Det kræver, at vores forsvar spiller op til sit højeste niveau – og det kræver, at Richard (Frisk) og Anders (Petersen) har en rigtig god dag i målet, konstaterer KIF-træner Lars Frederiksen.

 

Han er godt klar over, at hvis hans mandskab skal have chancen for point mod BSV skal midtjyderne ikke score hverken 32 eller 35 mål. Derfor er det i høj grad i forsvaret kampen skal vindes, hvis KIF’erne skal have en chance.

 

-Senest kunne man se, da BSV i weekenden slog Besiktas i Champions League, at holdet er andet og meget mere end Nikolaj Markussen og Nicolai Øris Nielsen i bagkæden. BSV er stærkt besat på alle pladser, og det et tydeligt at se, at holdet har en grundstamme, som efterhånden har spillet sammen i mange sæsoner, siger Lars Frederiksen.

Det afspejler sig også i, at BSV møder op til kampen i Kolding med imponerende ni sejre i træk – fem ligakampe og fire kampe i Champions League. Af samme grund fører BSV både ligaen og sin pulje i Champions League.

 

Lars Frederiksen – og vi andre – kan glæde os over, at det er et KIF-mandskab med alle mand klar, som onsdag klokken 18.30 løber på banen i Sydbank Arena Kolding. Det betyder så også, at Martin Mauer Larsen er klar til sin hjemmebanedebut i KIF-trøjen efter, at han i sidste uge fik debut i nederlaget på udebane mod Mors-Thy.

 

-Mauer er naturligvis endnu ikke på det niveau vi ved han kan præstere. Han har været ude i en lang periode, men vi glæder os over, at han nu er klar til at få en rolle på holdet, lyder det fra Lars Frederiksen.

 

Han satser også på, at KIF’erne onsdag aften får en heftig og medlevende kulisse i ryggen til kampen mod BSV. Kom i god tid i hallen onsdag aften, hvor vi forventer rigtig mange tilskuere til en forhåbentlig tæt og heftig kamp. Og husk, at denne kamp vises ikke i tv. I øvrigt er håndbold live i hallen også altid den fedeste oplevelse!

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle