November 27, 2018

I morgen tager KIF Kolding imod førstepladsen fra det nordjyske. Aalborg Håndbold, som pt fører med et enkelt point over BSV, skal forsøge at holde liv i deres sejrsstime, hvor de ikke har tabt i de sidste fem kampe. 

Kolding fik i søndags hentet to vigtige point i kamp...

Please reload

Hård udfordring venter forude

 

I morgen tager KIF Kolding imod førstepladsen fra det nordjyske. Aalborg Håndbold, som pt fører med et enkelt point over BSV, skal forsøge at holde liv i deres sejrsstime, hvor de ikke har tabt i de sidste fem kampe. 

 

Kolding fik i søndags hentet to vigtige point i kampen om en plads i slutspillet, og i morgen skal de altså forsøge at hente yderligere to. Med point kan KIF hale ind på Århus Håndbold, som besidder den 8. og sidste plads til slutspillet. Holdet skal forsøge at holde fast i det momentum, de viste i den seneste kamp mod Lemvig-Thyborøn. 

For at vinde kampen er der mange faktorer, der skal falde på plads. For det første har Aalborgs Kristian Saeverås ligaens højeste redningsprocent – hele 41% i gennemsnit. Her ligger Kolding's Richard Frisk og Anders Petersen længere nede i tabellen med henholdsvis 28% og 27%. 

 

Endvidere konkurrerer Aalborg's Omar Ingi Magnusson og KIF's Kasper Irming på flere punkter. Magnusson har overhalet Irming, og taget første pladsen i kategorien ”flest assists”. 

 

Samme to spillere konkurrerer på målscorer tavlen. Her adskiller blot 8 mål de to spillere – i Aalborgs favør. Kasper Irming har indtaget 12. pladsen med sine 66 mål indtil videre, mens Omar Ingi Magnusson ligger på 8. pladsen med 74 mål. Dog er det værd at bemærke, at hvis man fraregner straffescoringer, har Kasper Irming en føring på 6 mål over Aalborg spilleren, Omar Ingi Magnusson.

 

Ass. træner Lars Rasmussen mener, at kampen vindes ved et godt forsvar og få fejl i angrebet: 

 

Vi er klar over, at Aalborg kommer med stor selvtillid efter mange sejre i ligaen. De vil komme med et stort tryk og søge duellerne. 

Aalborg's Omar Ingi Magnusson og Janus Smarason er godt spillende, så især de to har vi forberedt os på i forsvaret. 

I det hele taget føler jeg, at vi er godt forberedt i forsvaret. Ydermere er det vigtigt med et tålmodigt angrebsspil med få fejl, så vi ikke sætter gang i Aalborgs kontra. 

 

KIF drengene har altså noget af en opgave for sig, når de skal møde det solide mandskab i morgen. Kom og giv dem medvind, for det bliver en kamp med underholdning for alle pengene. Køb din billet HER

 

Kampen vises også på TV2 Sport, og ellers kan livescoren følges HER

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle