Arkiv

KIF samarbejder med God Jul Til Alle og Dansk Folkehjælp


Billede fra julen 2017, hvor Cyril Vuides hjælper med at pakke julekasserne.

Torsdag d. 27. november er en lidt anderledes dag på kontoret for KIF spillerne.

Bold og harpiks er nemlig skiftet ud med gavepapir og telefoner.

KIF hjælper med at samle ind til Dansk Folkehjælp og God Jul Til Alle, og i den forbindelse bliver torsdagen brugt i den gode sags tjeneste.

Kasper Irming, Jens Svane, Andreas Væver, Martin Mauer, Olafur Gustafsson og Mathias Daugård sidder klar ved telefonerne og tager imod donationer til de to organisationer, mens de øvrige spiller pakker julegaver ind til børn i mere end 100 familier i Kolding og omegn. De to trænere Lars Frederiksen og Lars Rasmussen er sendt til Rema1000's hovedkontor i Horsens, hvor også de tager imod donationer ved telefonerne.

Alle donationer der modtages i løbet af torsdagen bliver delt halvt om halvt mellem Dansk Folkehjælp og God jul til alle.

D. 23. og 24. december samles spillere, ansatte og frivillige fra bl.a. KIF Kolding, Jydske Vestkysten og 80'er festen i Sydbank Arena Kolding, hvor der pakkes store færdiglavede julemiddage og julegaver til udsatte familier, som efterfølgende bliver delt ud i Kolding og omegn.

Foreningen God jul til alle drives på tiende år af JydskeVestkysten og KIF Kolding og samler ind for at kunne give økonomisk trængte børnefamilier i Kolding en god jul. De seneste år har foreningen hver juleaften hjulpet omkring 130 børnefamilier i Kolding (Kilde jv.dk)

Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet. I flere år har Dansk Folkehjælp, i samarbejde med Ekstra Bladet, hjulpet danskere, der ikke har råd til at holde jul for deres børn. I år forventes mere end 45.000 danskere at søge julehjælpe! (Kilde: folkehjaelp.dk)

Har du eller din virksomhed lyst til at bidrag til en god jul for danske familier i nød? Så ring til en af KIF spillerne på tlf. 21 22 66 80 på torsdag d. 29. november mellem kl. 13-14 og giv dit bidrag.

Det er også muligt at donere på:

MobilePay: 13 221

SMS JULEGAVE til 1999 og støt med 150,- kr.

Vi vil samtidig rette en stor tak til alle dem, der allerede har bidraget i år og/eller tidligere år.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle