December 21, 2018

Det er en modstander, som i den grad har momentum, som lørdag eftermiddag venter KIF Kolding, når årets sidste ligakamp mellem Skanderborg Håndbold og KIF Kolding afvikles med kampstart klokken 14.15 i håndboldhallen Fælleden i Skanderborg.

Skanderborg Håndbold kvalific...

Please reload

En svær opgave i vente i Skanderborg

 

 

Det er en modstander, som i den grad har momentum, som lørdag eftermiddag venter KIF Kolding, når årets sidste ligakamp mellem Skanderborg Håndbold og KIF Kolding afvikles med kampstart klokken 14.15 i håndboldhallen Fælleden i Skanderborg.

 

Skanderborg Håndbold kvalificerede sig onsdag aften for første gang i klubbens historie til pokalturneringens Final Four efter en kneben 33-32 sejr over ligakollegerne fra Nordsjælland Håndbold. Derudover ligger Skanderborg lige nu særdeles lunt på en femteplads i ligaen med udsigt til en plads i DM-slutspillet. KIF-træner Lars Frederiksen har da også stor respekt for lørdagens modstander, og han er godt klar over, at hans hold lørdag eftermiddag skal levere en optimal præstation for at få point med hjem fra Skanderborg.

 

"Skanderborg er et hold med masser af profiler i angrebet. Det gælder ikke mindst spillere som Marcus Mørk og Morten Balling, men også en spiller som højre back Mathias Bitsch er en farlig spiller – både med egne afslutninger og indspil til stregen. Og Skanderborg er så i øvrigt rigtig godt besat på både stregen og fløjene" konstaterer Lars Frederiksen.

 

Han ved så også godt, at KIF’erne af samme grund skal stå meget stærkt i forsvaret for at dæmme op for hjemmeholdets angrebsmaskine. Og samtidig spille med omtanke i angrebet, da fejl her med stor sandsynlighed straffes af en ganske stærk kontrafase hos hjemmeholdet.

 

"Men vi er ved godt mod, og vi tror absolut på mulighederne mod et stærkt Skanderborg-hold. Vi vil meget gerne slutte af med at hente point i den sidste kamp inden jule- og VM-pausen" lyder det fra en trods alt fortrøstningsfuld KIF-træner.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle