February 11, 2019

22-20 stod der på de lysende digitaltal i Blue Water Dokken i Esbjerg, da Ribe-Esbjerg HH og KIF Kolding fredag aften kort før klokken 21 havde afviklet deres indbyrdes opgør i mændenes håndboldliga.

Det resultat kunne hjemmeholdet selvsagt være mest tilfreds med efter...

Please reload

KIF tabte tæt kamp i Esbjerg

 

22-20 stod der på de lysende digitaltal i Blue Water Dokken i Esbjerg, da Ribe-Esbjerg HH og KIF Kolding fredag aften kort før klokken 21 havde afviklet deres indbyrdes opgør i mændenes håndboldliga.

 

Det resultat kunne hjemmeholdet selvsagt være mest tilfreds med efter en tæt kamp, hvor KIF’erne som så mange gange før i denne sæson var bedst i første halvleg, men til gengæld havde store problemer med at passere Søren Haagen i Ribe-Esbjerg målet i anden halvleg.

Fighten og indstillingen hos KIF’erne fejlede ikke noget – hverken i første eller anden halvleg. Men da KIF’erne efter en føring på 15-14 ved pausen kun lykkedes at score fem gange i anden halvleg skulle det naturligvis være op ad bakke med hensyn til at hente en sejr.

 

Med knap tre minutter igen – ved stillingen 21-19 til hjemmeholdet – afsluttede Jens Svane et KIF-angreb med at hamre bolden på stolpen, og dermed forsvandt KIF’s sidste chance for at få point i denne kamp, da samtidig hjemmeholdet knap et minut senere øgede føringen til 22-19.

 

I KIF-målet spillede Richard Frisk en stor kamp med en redningsprocent på 44. Han havde god hjælp fra et stærkt kæmpende KIF-forsvar, og i første halvleg fik Frisk også med nogle meget præcise udkast sendt sin svenske landsmand, Andreas Flodman afsted i kontraløb, som gav flere lette mål til KIF.

 

I anden halvleg havde KIF’erne til gengæld svært ved at få angrebsspillet op i det rette niveau, og bærende spillere som Mathias Thynell og Kasper Irming havde ikke en stor aften i Esbjerg, hvor en anden nok så vigtig grund til hjemmeholdets to-måls sejr var, at Søren Haagen i målet sluttede med en redningsprocent på 56 og dermed overgik en stærkt spillende Richard Frisk i KIF-målet.

 

Trods nederlaget er der helt bestemt momenter i fredagens kamp, som giver god grund til at tro, at KIF’erne også nu førstkommende onsdag – den 13. februar, klokken 18.30 – kan give de danske mestre Skjern kvalificeret modstand, når vestjyderne kommer til Kolding for at møde KIF i Sydbank Arena. Det kræver, at KIF får massiv opbakning på onsdag. Så kom i hallen – og tag din søster, bror, onkel, moster, nabo eller gode ven med!

 

Målscorere:

Ribe-Esbjerg:

Kasper Kvist, 5, Runar Karason og Jonas Tidemand, begge 4, Lukas Karlsson og Mathias Jørgensen, begge 3, Nicolai Pedersen, Jacob Heinl og Simen Schønningsen, hver et mål.

 

KIF:

Andreas Flodman, 7, Andreas Væver, 5, Kasper Irming, 3, Jens Svane, 2, Cyril Viudes og Alexander Morsten, hver 1 mål.

1374 tilskuere i Esbjerg

 

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle