February 12, 2019

Det er én af sæsonens store opgaver, der venter forude for KIF Koldings mandlige ligahold, når KIF’erne onsdag aften klokken 18.30 i Sydbank Arena får besøg af de danske mestre fra Skjern Håndbold.

Men står det til KIF-træner Lars Rasmussen er hans spillere klar til at...

Please reload

KIF vil jagte chancen mod Skjern

 

 

Det er én af sæsonens store opgaver, der venter forude for KIF Koldings mandlige ligahold, når KIF’erne onsdag aften klokken 18.30 i Sydbank Arena får besøg af de danske mestre fra Skjern Håndbold.

 

Men står det til KIF-træner Lars Rasmussen er hans spillere klar til at give den fuld gas og forsøge at jagte et point eller to i en kamp, hvor vestjyderne på forhånd har favoritværdigheden.

 

-Skjern er jo kommet rigtig godt i gang efter VM-pausen med en sikker udesejr over Lemvig og en lige så sikker hjemmesejr over Århus. De har været skarpe og spillet i højt tempo, og det er jo et topklasse-mandskab, som er stærkt besat på alle pladser. Jeg så godt, at de havde problemer i deres Champions League-kamp i søndags i Zagreb, men det er de jo ikke det første hold, der har, konstaterer Lars Rasmussen med respekt om onsdagens modstander.

 

KIF-træneren er dog overbevist om, at hans eget mandskab er klar til at jagte forsøget på at skabe en overraskelse onsdag aften.

 

-Skjern er jo inde i et hårdt problem med kampe onsdag/søndag, og det var de også i oktober, da vi mødte dem i Skjern og her vandt over dem. Jeg synes vi er godt forberedt på opgaven, og til træning viser spillerne masser af gejst og vilje, og det samme gjorde de, da vi i fredags tabte knebent i Esbjerg til Ribe-Esbjerg. Så vi er fortrøstningsfulde i forhold til kampen mod Skjern, siger Lars Rasmussen.

 

Skal KIF’erne skabe en overraskelse mod Skjern skal holdet have massiv støtte fra publikum. Kom i Sydbank Arena onsdag aften og lav noget larm for KIF. Og tag gerne din søster, bror, mor, far og onkel Arne med – plus alle de andre. Kampen fløjtes i gang klokken 18.30, så kom i god tid i hallen til dette klassiske opgør i dansk håndbold.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle