March 8, 2019

Spillerne på KIF Koldings mandliga ligahold fik ikke point ud af anstrengelserne, men holdet viste masser af fighterånd og moral, da KIF’erne fredag aften i Silkeborg tabte med 33-30 til BSV efter en KIF-føring på 15-14 ved pausen.

Det i forvejen decimerede KIF-mandskab...

Please reload

KIF fulgte Bjerringbro-Silkeborg til dørs

 

Spillerne på KIF Koldings mandliga ligahold fik ikke point ud af anstrengelserne, men holdet viste masser af fighterånd og moral, da KIF’erne fredag aften i Silkeborg tabte med 33-30 til BSV efter en KIF-føring på 15-14 ved pausen.

Det i forvejen decimerede KIF-mandskab var yderligere hæmmet af, at holdet denne aften også måtte stille op uden holdets faste højre back, Kasper Irming, som var kommet til skade ved træningen onsdag.

 

Det betød, at højre fløj Andreas Flodman overtog tjansen som back – hvilket han gjorde godt - mens unge Jacob Grooes Hansen så spillede på fløjen.

 

Første halvleg var en jævnbyrdig affære med hjemmeholdet i front det meste af tiden, og BSV havde da også en betryggende føring på 14-11, da der manglede fire et halvt minut af halvegen. Men kombinationen af godt KIF-forsvarsspil, en stærk Anders Petersen i målet og en stærkt skydende Olafur Gustafsson ændrede kampbilledet, så da Olafur hakkede fire bolde i kassen i slutningen af første halvleg førte KIF pludselig 15-14 ved pausen.

 

Anden halvleg startede desværre ikke lige så godt, som første halvleg sluttede. KIF’erne startede halvlegen med flere tekniske fejl, afslutninger på træværket og et par udvisninger. Og så vendte hjemmeholdet kampbilledet, så BSV efter knap ni minutter i anden halvleg førte med 19-16. I resten af halvlegen førte hjemmeholdet med tre-fire mål mod det stærkt kæmpende KIF-hold, som aldrig gav op. Og da en stærkt spillende Cyril Viudes med et reduceringsmål til stillingen 30-28 knap tre et halvt minut før tid reducerede, var det stadig muligt for KIF’erne at hente et overraskende point. Den mission lykkedes dog ikke. Men det ændrer ikke på, at KIF’erne fik pudset moralen flot af, fik vist kampvilje og gejst – og det er meget værd i forhold til de kommende kampe i grundspillet.

 

Nu er der 19 dage til den næste hjemmekamp, onsdag den 27. marts, kl. 18.30 mod TTH Holstebro. Her skal KIF’erne meget gerne have en massiv kulisse i ryggen i Sydbank Arena Kolding, og så slutter grundspillet med en svær udekamp i Aalborg, lørdag den 6. april.

Om kampen fredag aften i Silkeborg er så i øvrigt også værd at bemærke, at Anders Petersen med en redningsprocent på 43 havde sin store andel i, at KIF’erne fulgte hjemmeholdet til dørs.

 

Målscorere:

Topscorere, BSV:

Johan Hansen, 9, Nicolai Øris Nielsen, 6, Sebastian Skube, 4 mål.

KIF: Olafur Gustafsson, 8, Andreas Flodman, 7, Cyril Viudes, 6, Andreas Væver og Jens Svane Peschardt, begge 3, Martin Mauer Larsen, 2 samt Jacob Groes Hansen, 1 mål.

Udvisninger:

BSV: 4, KIF: 6

Tilskuere: 2132 i Silkeborg

 

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle