March 19, 2019

31-årige Troels Vejby Jørgensen, som efter sommerferien skal spille for KIF Koldings mandlige ligahold, spiller lige nu hos den svenske ligaklub, AIK Stockholm. Og her spiller Troels Vejby Jørgensen en stor rolle. Han lavede således fem mål mandag aften, da AIK Stockho...

Please reload

Kommende KIF-spiller redder sin svenske klub

 

31-årige Troels Vejby Jørgensen, som efter sommerferien skal spille for KIF Koldings mandlige ligahold, spiller lige nu hos den svenske ligaklub, AIK Stockholm. Og her spiller Troels Vejby Jørgensen en stor rolle. Han lavede således fem mål mandag aften, da AIK Stockholm, vandt med 26-22 over den suveræne vinder af grundspillet i Sverige, IFK Kristianstad.

 

Netop IFK Kristianstad har været aldeles suveræne i Sverige i de senere år, og holdet har også præsteret fremragende i Champions League, hvor flere store europæiske klubber har tabt til svenskerne. Det samme gjorde KIF så i øvrigt også ret eftertrykkeligt, da KIF mødte svenskerne i sæsonen 2015/2016. Her tabte KIF begge kampe til svenskerne.

 

For KIF Kolding er det givetvis noget af et scoop, at Troels Vejby Jørgensen fra sommer og tre år frem skal spille i KIF-trøjen. Han er i denne sæson nummer tre på den svenske topscorerliste – efter grundspillet – med 174 mål. Og nu skal han så lige fortsætte målscoringen, så hans svenske klub, AIK Stockholm også kan redde livet efter de kommende kval-kampe mod hold fra den svenske 1. division.

AIK Stockholm sluttede grundspillet på næstsidstepladsen. Direkte nedrykker blev Lukas Karlssons tidligere svenske klub, Hammarby.

 

I AIK Stockholm er der i øvrigt et andet tidligere islæt, nemlig tidligere KIF-træner Ingemar Linnéll, som er en del af trænerstaben i klubben. Linnélls søn, Jesper Linnéll, som også har spillet i KIF, er ligeledes med på holdet som en træfsikker stregspiller.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle