May 14, 2019

I KIF-lejren var der naturligvis både skuffelse og ærgrelse over nederlaget på 23-25 til TM Tønder i fredagens første kvalifikationskamp til ligaen i fredags i Kolding.

Men skuffelsen er afløst af beslutsomhed og troen på, at KIF’erne kan fremtvinge en tredje altafgøren...

Please reload

Lars Rasmussen: Vi tror vi kan vinde i Tønder

 

I KIF-lejren var der naturligvis både skuffelse og ærgrelse over nederlaget på 23-25 til TM Tønder i fredagens første kvalifikationskamp til ligaen i fredags i Kolding.

 

Men skuffelsen er afløst af beslutsomhed og troen på, at KIF’erne kan fremtvinge en tredje altafgørende kamp på fredag i Kolding ved at vinde tirsdagens svære udekamp i Tønder.

 

-Nu har vi set fredagens kamp på video, og her kan vi jo se, at vi får en forfærdelig start og er bagud med 14-7 efter 22 minutter, og det er vi jo blandt andet, fordi vi skylder Tønder-målmand Christian Trans for dårligt samtidig med, at Tønder her også får fem returbolde, hvor vi ikke får samlet op. Blandt andet to bolde, hvor vi har sat paraderne i forsvaret, men hvor bolden så alligevel havner i hænderne på deres stregspiller. Og på samme vis er der også tre returbolde, som havner i hænderne på Tønders venstre fløj, Lasse Nikolajsen. Her skal vi lige steppe op, og kan vi samtidig lige lægge ti procent ekstra til i vore egne afslutninger har vi alle muligheder for at hente den sejr, som vi vil kæmpe så hårdt for, mener KIF-træner Lars Rasmussen.

 

Han slår fast, at han var godt tilfreds med både indstillingen og indsatsen i de sidste 40 minutter af fredagens kamp.

 

-Her står vi godt i forsvaret og vi leverer også langt hen ad vejen en fornuftig indsats i angrebet. Vi spiller os frem til tilpas mange chancer til at vinde. Men det gjorde vi ikke, og derfor skal vi lige lægge de ekstra procenter til tirsdag aften i Tønder. Vi ved, at Tønder vil komme buldrende fra start, og vi er nødt til at være rigtig dygtige for at vinde på den svære udebane, som venter os. Men det er vores mission, og vi tror på, at det kan lykkes, siger en fortrøstningsfuld KIF-træner før sæsonens hidtil vigtigste kamp.

 

Kampen mellem TM Tønder og KIF Kolding fløjtes i gang tirsdag klokken 21.00 – og er du ikke i Tønder for at støtte KIF kan du se kampen live på TV2 Sport.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle