May 24, 2019

En af de store danske håndboldprofiler i herrehåndboldligaen indstiller karrieren.

Kasper Irming har valgt at stoppe som professionel håndboldspiller ved udgangen af den netop overstået sæson 2018/19.Kasper Irming har igennem 13 år som professionel været med til at præg...

Please reload

Kasper Irming indstiller karrieren.

 

 

 

En af de store danske håndboldprofiler i herrehåndboldligaen indstiller karrieren.

Kasper Irming har valgt at stoppe som professionel håndboldspiller ved udgangen af den netop overstået sæson 2018/19.Kasper Irming har igennem 13 år som professionel været med til at præget dansk Håndbold.

 

Foruden et par enkelte landskampe har Kasper på klubplan spillet for Aarhus håndbold, KIF Kolding København, Skanderborg Håndbold og KIF Kolding. I alt har han optrådt 189 gange for KIF.

 

For Kasper er det blevet til to danske mesterskaber i 2013/14 og 2014/15. Derudover har han været ligatopscorer.

 

”Efter mange år i professionel håndbold har jeg nu besluttet at indstille karrieren. Det er en beslutning, der har været undervejs i de seneste par sæsoner og den har ikke været let. Håndbold har fyldt meget i mit og min families liv og det er svært at give slip på. Men nu er tidspunktet rigtigt for mig.” fortæller Kasper Irming

 

Han fortsætter:

”Når jeg kigger tilbage på min tid som professionel håndboldspiller, fylder både op- og nedture minderne og samlet set har jeg lært en masse af begge dele. Det jeg tager med videre, er langt større og vigtigere end det, der kan puttes i pokalskabet - holdkammeraterne, klubfølelsen, opbakningen fra fans, oplevelserne, alle de mange timers træning og ikke mindst den enorme gejst og glæde der ligger i at lykkes. Jeg har nydt de gode tider og lært af de svære. Jeg synes, jeg har vundet stolthed og et stærkt personligt fundament, både af sejrene og når jeg har tacklet og overvundet modgang.”

 

Direktør Christian Phillip siger:

”Jeg vil gerne takke Kasper for hans store indsats – især i de sidste svære kampe, hvor presset har været enormt. Yderligere accepterer jeg selvfølgelig hans beslutning med den dybeste respekt. Det kræver både mod og grundige overvejelser at tage så svær en beslutning.

KIF ønsker Kasper og hans familie al det bedste fremover, og hans store personlighed vil blive savnet.”

 

Sportslige og organisatoriske spørgsmål skal rettes til direktør Christian Phillip på 42 52 12 15

 

Med venlig hilsen

KIF Kolding

 

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle