July 21, 2019

Mandag tager KIF’s nye trænerduo, cheftræner Ulf Sivertsson, assistenttræner Andreas Toudahl sammen med fysisk træner Johan Petterson og en stærkt udvidet KIF-trup hul på de første fysiske forberedelser til den nye sæson i den danske håndboldliga.

Og Ulf Sivertsson lægg...

Please reload

Ulf Sivertsson: Vi glæder os til at komme i gang

 

Mandag tager KIF’s nye trænerduo, cheftræner Ulf Sivertsson, assistenttræner Andreas Toudahl sammen med fysisk træner Johan Petterson og en stærkt udvidet KIF-trup hul på de første fysiske forberedelser til den nye sæson i den danske håndboldliga.

 

Og Ulf Sivertsson lægger ikke skjul på, at han glæder sig rigtig meget til at komme i gang og til sit gensyn med KIF Kolding og dansk håndbold.

 

-Ja, jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med forberedelserne til den nye sæson, og det er jeg sikker på, at spillerne og alle omkring holdet og klubben også gør. I starten vil vi naturligvis have megen fokus på den fysiske træning. Men jeg er nu ret sikker på, at spillerne i ferien også har fulgt det program vi gav dem, så de kommer tilbage til træningsstarten i en fornuftig fysisk form, konstaterer Ulf Sivertsson.

 

Bredere trup:

 

Han ser frem til at få en bredere KIF-trup at arbejde med – sammenlignet med den smalle trup, som gennemførte sidste sæson, der som bekendt endte med, at KIF Kolding efter tre heftige kampe mod TM Tønder bevarede pladsen i ligaen.

 

Fra sidste sæsons mandskab har KIF sagt farvel til to profiler, Kasper Irming og Cyril Viudes. Men til gengæld har klubben fået tilgang af fem nye spillere i form af bagspillerne Troels Vejby Jørgensen, Chris Jørgensen og islandske Arni Bragi Eyolfsson, stregspiller Benjamin B. Pedersen samt den svenske venstre fløj, Frederik Gustafsson.

 

Kombineret med, at stamspillere som Mathias Thynell og Andreas Væver er tilbage efter de skader, som holdt dem ude i slutningen af sidste sæson skal det gerne betyde, at det samlet bliver et betydelig bredere KIF-mandskab, som optræder i ligaen i den kommende sæson.

 

Olafur opereret:

 

-Nu skal vi lige se, hvordan tingene ser ud, når vi samles. Jeg ved kun, at vores forsvarsklippe Olafur Gustafsson er blevet opereret i foden i sommerpausen og derfor først forventes klar i midten af september. Men ellers forventer jeg, at alle er klar til at være med. Det er endnu alt for tidligt at snakke om målsætninger. Nu skal vi først i gang med træningen og træningskampene, og så vil vi sammen med spillerne fastlægge vores målsætning. Men personligt drømmer jeg da om, at vi kan spille med blandt de hold, som kan spille med om ottendepladsen og dermed kvalificere os til slutspillet, siger Ulf Sivertsson.

 

Det er ti år siden han i 2009 forlod dansk håndbold og KIF. Det var med den femte DM-titel som træner i løbet af de otte år Ulf Sivertsson var KIF-træner med sin bror, Thomas, som assistent. Og selv om det er ti år siden har Ulf Sivertsson fulgt godt med i dansk håndbold.

 

Stærkere liga:

 

-Ja, i Halmstad har vi haft dansk tv, så her har jeg set masser af danske kampe, både fra ligaen og fra Champions League og Europa Cup. Den danske liga er blevet klart stærkere med en større bredde i toppen, men også med nogle hold i den nederste ende af tabellen, som er klart stærkere. Derfor handler det også for os i KIF om at tage ét eller to skridt frem – både på banen, men også for klubben som helhed. I den sammenhæng er jeg sikker på, at den optimisme det skabte, at KIF klarede de tre meget svære kvalifikationskampe mod Tønder med over 4000 tilskuere i hallen er et rigtig godt afsæt for os til de udfordringer, der venter. Her får vi brug for opbakningen fra Kolding og fra alle KIF-fans, siger Ulf Sivertsson.

 

Samarbejde:

 

Han ser også frem til samarbejdet med sin nye assistenttræner Andreas Toudahl.

-Vi havde i juni måned nogle gode snakke, og Andreas kan bidrage meget med coaching af spillerne, og så har han naturligvis i kraft af sin egen store erfaring som fløjspiller nogle kompetancer, som i høj grad kan komme vore fløjspillere til gode. Så jeg ser meget frem til samarbejdet med Andreas, siger Ulf Sivertsson.

 

I den første uge i Kolding handler det som nævnt i høj grad om at bygge på rent fysisk, og i uge to tager hele KIF-truppen så på træningslejr i Sivertssons svenske hjemby, Halmstad, hvor holdet skal spille to træningskampe mod ligaholdet Malmø og det nyoprykkede ligahold fra Varberg HK. På Varberg HK’s hold spiller i øvrigt Ulf Sivertssons søn, Jesper Sivertsson, som har fået en del af sin håndboldopdragelse som ungdomsspiller i KIF.

 

Fakta om Ulf Sivertsson:

 

Ulf Sivertsson, 56 år.

Spillede i Drott Halmstad fra 1982 til 1993 og blev i den periode svensk mester fire gange.

Træner i KIF Kolding fra 2001 til 2009, og blev i løbet af de otte sæsoner dansk mester fem gange.

Træner i Drott Halmstad fra 2009 til 2014 – og blev her svensk mester i 2013.

Træner i HK Malmø fra 2014 til 2016 og i OV Helsingborg fra 2016 til 2019.

Ulf Sivertsson er sammen med sin hustru flyttet ind i en lejlighed i Kolding – klar til de nye spændende udfordringer i KIF Kolding.

 

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle