August 16, 2019

KIF Koldings mandlige ligahold spiller nu på lørdag den 17. august klokken 15.00 i Vejen Idrætscenter den femte og sidste træningskamp, inden det for alvor går løs næste fredag, den 23. august, klokken 18.30, hvor holdet i Sydbank Arena spiller 1/8-finale i pokalturner...

Please reload

KIF møder Nordsjælland på lørdag

 

KIF Koldings mandlige ligahold spiller nu på lørdag den 17. august klokken 15.00 i Vejen Idrætscenter den femte og sidste træningskamp, inden det for alvor går løs næste fredag, den 23. august, klokken 18.30, hvor holdet i Sydbank Arena spiller 1/8-finale i pokalturneringen Santander Cup mod de danske mestre og pokalvindere fra Aalborg Håndbold.

 

Træningskampen på lørdag bliver altså trænerduoen Ulf Sivertsson og Andreas Toudahls sidste chance for at trimme KIF-mandskabet til de mange vigtige opgaver i pokalturneringen og ligaen, som venter i den kommende sæson. At kampen spilles i Vejen Idrætscenter er på grund af den kendsgerning, at Nordsjælland Håndbold i denne uge er på træningslejr i det topmoderne idrætscenter i Vejen.

 

Cheftræner Ulf Sivertsson er godt tilfreds med den udvikling hans mandskab har haft i opstartsfasen og i de første fire træningskampe.

 

-I de to træningskampe mod Malmø og Varberg på træningslejren i Sverige så vi ikke ret godt ud. Men det er ikke så mærkeligt i betragtning af, at vi har mange nye spillere, som lige skal finde sammen. Vi har nye systemer og løbebaner, og der er heller ingen tvivl om, at vi også i den første del af turneringen vil se, at vi endnu ikke er fuldt sammenspillet, mener Ulf Sivertsson.

 

Han var godt tilfreds med spillet i første halvleg i træningskampen mod HC Midtjylland i sidste uge. Men ikke mindst træningskampen mod de finske mestre, Cocks, som blev spillet i Kolding i søndags gav for alvor Ulf Sivertsson troen på, at hans mandskab er på rette vej rent spillemæssigt.

 

-Her spiller vi en rigtig, rigtig god kamp, og det gælder i alle faser af spillet: forsvaret, målmandsspillet, angrebet, og så var vores kontrafase utrolig skarp. Og samtidig beholder vi koncentrationen i alle 60 minutter, og alle spillere i hele truppen fik spilletid og gjorde det rigtig godt, siger Ulf Sivertsson.

 

I denne sæson råder KIF over en stærk og bred trup. Men flere spillere er lige nu skadet, og Ulf Sivertsson forventer ikke at se forsvarskrumtappen Olafur Gustafsson på banen før engang i oktober, ligesom en anden stamspiller, venstre fløj Andreas Væver næppe heller er klar før engang i oktober efter, at Væver er blevet opereret. Unge Benjamin Suman er desværre for anden gang blevet ramt af en korsbåndsskade, så han kan se frem til at være uden for i det meste af sæsonen. Og så døjer en anden ung spiller, højre fløj Jacob Groos også med en mindre skade, men han skulle dog være på banen igen inden for en overskuelig periode.

 

I kampen mod de finske mestre, Cocks, blev to af KIF’s nye spillere ramt i hovedet af en finsk spiller, men Troels Vejby Jørgensen er klar igen, og Ulf Sivertsson udelukker heller ikke, at fløjspilleren Frederik Gustavsson kan være klar igen til træningskampen mod Nordsjælland.

 

Ulf Sivertsson glæder sig til kampen mod nordsjællænderne.

 

-De har et nyt hold med mange unge talentfulde spillere, og i betragtning af at det jo er et hold, som vi kommer til at møde i ligaen er motivationen for at vinde træningskampen nok en lille smule større. Men for os handler det naturligvis primært om, at vi får vort spil til at fungere med henblik på de kampe, som venter forude, siger KIF-træneren.

Mød op på lørdag klokken 15.00 i Vejen Idrætscenter og bak KIF-drengene op i det, der givetvis bliver en seværdig træningskamp!

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle