October 18, 2019

Fredag aften kort før klokken 21 stod Sydbank Arena i Kolding næsten ”i flammer”. 2057 tilskuere – minus 30-40 medrejsende Ribe-Esbjerg-fans jublede til den store guldmedalje og de hyldede fortjent KIF Koldings mandlige ligahold, som i minutterne forinden havde tilkæmp...

Please reload

KIF-sejr i højspændt drama mod Ribe-Esbjerg

 

Fredag aften kort før klokken 21 stod Sydbank Arena i Kolding næsten ”i flammer”. 2057 tilskuere – minus 30-40 medrejsende Ribe-Esbjerg-fans jublede til den store guldmedalje og de hyldede fortjent KIF Koldings mandlige ligahold, som i minutterne forinden havde tilkæmpet sig en meriterende 28-26 sejr over Ribe-Esbjerg, som lige nu ligger på ligaens andenplads.

 

Før aftenens kamp lå KIF Kolding på 13. pladsen, men sejren betyder, at KIF’erne rykker et par pladser frem i tabellen, og spillet, fighten og den kampånd KIF’erne viste denne aften viser, at KIF’erne sådan set kan være med i kampene mod alle hold i ligaen.

 

KIF-træner Ulf Sivertsson har igen og igen betonet, at det tager tid at spille mange nye spillere sammen, så de fungerer som et hold. Kampen fredag aften mod Ribe-Esbjerg viser, at KIF’erne er på rette vej.

 

Det var først og fremmest en fantastisk flot holdindsats, men fire spillere fortjener, at blive nævnt en ekstra gang.

 

Anders Petesen afløste Richard Frisk i KIF-målet fem minutter ind i anden halvleg. Da var KIF’erne bagud med 16-17. De efterfølgende fire angreb fra gæsterne gav også mål, og da Ribes Kasper Kvist efter ti minutter i anden halvleg bragte gæsterne på 17-21 begyndte det faktisk at se lidt kritisk ud for hjemmeholdet.

 

Til gengæld rullede Petersen så i den grad gardinet ned i kampens sidste tyve minutter. I takt med at Petersen hev den ene redning efter den anden frem, og samtidig med at KIF’erne leverede fornuftigt og varieret angrebsspil steg stemningen og opbakningen i hallen, og da en meget stærkt spillende Andreas  Flodman udlignede til 22-22 på en kontra efter 47 minutters spil var taget ved at lette i Sydbank Arena. Kort efter hev Anders Petersen en ny redning frem, og så bragte Andreas Væver fra fløjen KIF foran med 23-22 – og et fantastisk fightende KIF-hold havde vendt kampen på hovedet igen.

Hos KIF’erne er der også grund til at rose en uhyre velspillende Chris Jørgensen, som havde masser af snilde, tempo og effektivitet i sine angrebsåbninger – både med ind- og udspil til fløje og stregspillere, og på egne gennembrud og skud ude bagfra. Og så skal det også fremhæves, at Olafur Gustafsson i den grad har bidraget til at hæve niveauet i KIF’s forsvarsspil.

 

Det var en fremragende holdindsats, der lå bag sejren. Men de 2057 tilskuere fortjener i den grad også en hånd for den fantastiske stemning de skabte, og den kulisse de omdannede Sydbank Arena til.

 

Målscorere:

KIF: Chris Jørgensen og Andreas Flodman, begge 7, Mathias Thynell, 4, Jens Svane Peschardt og Alexander Morsten, begge 3, Benjamin Pedersen og Andreas Væver, begge 2.

Redningsprocent: Anders Petersen: 10/19 (52,63 procent), Richard Frisk: 3/20 (15 procent)

 

Ribe-Esbjerg: Daniel Ingason og Simen Schønningsen, begge 4, Magnus Søndenå, Runar Karason, Mathias Jørgensen og Kasper Kvist, hver 3, Miha Zvizej, Lars Mousing og Gunnar Steinn Jonsson, hver 2.

 

Redningsprocent: Tim Winkler: 8/26 (30,77 procent), Søren Rasmussen: 7/17 (41,18 procent).

 

2057 tilskuere i Sydbank Arena.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle