February 3, 2020

KIF Koldings mandlige ligahold er klar til et heftigt lokal- og bundopgør mandag aften i T. Hansen Arena i Fredericia mod hjemmeholdet Fredericia HK.

Både Fredericia og KIF kommer som bekendt til opgøret med fredagskampe i benene – og i begge tilfælde med nederlag til t...

Please reload

KIF klar til et heftigt lokalopgør i Fredericia

 

KIF Koldings mandlige ligahold er klar til et heftigt lokal- og bundopgør mandag aften i T. Hansen Arena i Fredericia mod hjemmeholdet Fredericia HK.

 

Både Fredericia og KIF kommer som bekendt til opgøret med fredagskampe i benene – og i begge tilfælde med nederlag til tophold. Så på den måde har de to hold nogenlunde de samme forudsætninger forud for mandagens tv-kamp på TV2 Sport.

 

-Vi ved, at der venter os en svær kamp i en heftig kulisse, men vi kommer med en god tro på vore muligheder i den kamp. Vi skal spille med stor omtanke i angrebsspillet, for hvis vi laver tekniske fejl eller for mange dårlige afslutninger bliver vi straffet. Fredericia spiller med et højt tempo i deres angrebsspil, og det skal vi forstå at matche, konstaterer KIF-træner Ulf Sivertsson.

 

Han var langt hen ad vejen godt tilfreds med sit holds indsats i fredagens kamp mod TTH Holstebro. Han kunne se sit hold komme flot tilbage i anden halvleg efter en første halvleg, hvor KIF’erne havde store angrebsmæssige udfordringer og en lang scoringspause.

 

-Vi var rigtig godt tilfredse med vores anden halvleg. Her var det så desværre nogle tekniske fejl og lidt for dårlige afslutninger, som gjorde, at vi lige præcis ikke fik point. Men vi skal også huske, at vi var oppe imod en rigtig stærk modstander, konstaterer Ulf Sivertsson.

 

Mandag aften skal KIF’erne op imod et stærkt hjemmehold, som i denne sæson har gjort en fin entre i ligaen. Det er dog ved at være længe siden Fredericia HK har vundet en kamp i ligaen. Ikke siden den 1. november har holdet smagt sejrens sødme. Siden den dato har holdet spillet ni kampe med syv nederlag og to uafgjorte kampe til følge.

 

Lad os – set med KIF-briller – håbe på, at denne stime ikke bliver brudt mandag aften i Fredericia.

 

Kampen mellem Fredericia HK og KIF Kolding fløjtes i gang mandag klokken 20.00.

 

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle