February 15, 2020

Lad os starte med de triste kendsgerninger først. 27-38 stod der på de lysende digitaltal fredag aften i Sydbank Arena, og set med KIF-øjne var det jo et helt igennem skidt resultat af hjemmekampen mod Mors-Thy.

Det var et alvorligt tilbageslag for KIF’erne i den nedryk...

Please reload

En skidt fredag aften for KIF Kolding

 

Lad os starte med de triste kendsgerninger først. 27-38 stod der på de lysende digitaltal fredag aften i Sydbank Arena, og set med KIF-øjne var det jo et helt igennem skidt resultat af hjemmekampen mod Mors-Thy.

 

Det var et alvorligt tilbageslag for KIF’erne i den nedrykningskamp, som lige nu er godt i gang med KIF, Lemvig/Thyborøn og Nordsjælland Håndbold som de tre aktører.

 

Bag de nedslående cifre gemmer sig en lige første halvleg, som set med KIF-øjne sluttede rigtig skidt. Da der manglede 2 ½ minut af halvlegen var KIF bagud med 13-15, og da var alt åbent. Men så fik KIF’s Mattias Thynell en udvisning og 13 sekunder senere fik KIF’s svenske fløj, Frederik Gustavsson også en udvisning, og yderligere et minut senere fik KIF’s Olafur Gustafsson en udvisning på grund af en mand for meget på banen. Og efter en fejaflevering og et skud på stolpen endte KIF’erne så med tre mand på banen i 1. halvleg – og så scorede Mors-Thy tre gange i de sidste minutter – heraf to gange i det tomme KIF-mål. Og bagud med 13-18 ved pausen var det i den grad op ad bakke for KIF’erne.

 

Det billede ændrede sig ikke efter pausen, hvor gæsterne tværtimod udbyggede føringen mod et KIF-mandskab, som var meget gæstfrie værter, når man tænker på forsvarsspillet. Her fik de velspillende vestjyder alt for ofte lov til at drøne igennem KIF-forsvaret, som ikke fik tacklet igennem og dermed overlod KIF-målmændene, Richard Frisk og Anders Petersen til et velspillende nordvestjysk angreb.

 

For samtidig med de manglende tacklinger i KIF-forsvaret må man også bare erkende, at aftenens modstandere spillede blændende angrebshåndbold fredag aften. Mors-Thy var farlige fra alle positioner og spillede stort set fejlfrit. Mors-Thy spillede simpelthen det bedste angrebshåndbold, der er spillet i Sydbank Arena i denne sæson med stregspiller Emil Bergholt og venstre fløj Bjarke Christensen som et par meget iøjnefaldende profiler men også med bagspillere, som var farlige fra alle positioner. Og Mors-Thy diskede også op med flotte vip og andre finurligheder, som afslørede stort overskud denne aften.

 

For KIF’erne og for KIF’s fans er der bare at konstatere, at vi skal op på hesten igen. Det er i modgang man skal kende sine venner, og det er nu der skal kæmpes. Der venter vigtige kampe forude – et slag er tabt, men der kan vindes nye slag. Det kræver dog bedre forsvarsspil end det KIF’erne præsterede fredag aften. I angrebet viste KIF’erne glimtvis fine takter med højre fløj Andreas Flodman, som holdets største profil med otte mål på 11 forsøg.

 

Kampfakta:

KIF-Mors-Thy: 27-38 (13-18)

Målscorere:  KIF: Andreas Flodman, 8, Alexander Morsten, Mattias Thynell, Jens Svane, Oliver Norlyk, Frederik Gustavsson og Chris Jørgensen, hver 3 mål, Andreas Væver, 1 mål.

Mors-Thy: Emil Bergholt, 9, Bjarke Christensen, 8, Jonas Gade Nielsen, Frederik Tilsted og Lasse Pedersen, hver 4, Erik Toft, 3, Mads Hoxer og Jacob Hessellund, begge 2, Kasper Lindgren og Jens Dolberg, begge 1 mål.

1988 tilskuere i Sydbank Arena

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle