March 4, 2020

Se det var vigtigt det der: at tage til Silkeborg onsdag aften og vinde en sikker og flot sejr over ét af ligaens tophold – Bjerringbro-Silkeborg – på 31-26 efter en føring på 15-10 ved pausen. Det var høj klasse af et fantastisk fightende og stærkt spillende KIF-mands...

Please reload

Sådan KIF: Vigtig og flot sejr over Bjerringbro-Silkeborg.

 

Se det var vigtigt det der: at tage til Silkeborg onsdag aften og vinde en sikker og flot sejr over ét af ligaens tophold – Bjerringbro-Silkeborg – på 31-26 efter en føring på 15-10 ved pausen. Det var høj klasse af et fantastisk fightende og stærkt spillende KIF-mandskab.

 

Det var ikke bare to point i den hårde bundstrid i ligaen. Det var måden de to point kom i hus på. Det var først og fremmest en fantastisk holdpræstation af et KIF-mandskab, som fra start viste, at de sådan set kan spille lige op med alle de store hold i ligaen.

Det har KIF’erne også vist i de foregående kampe mod Ribe-Esbjerg og Skjern, men denne gang holdt den hele vejen hjem, og KIF-sejren var der aldrig rigtig tvivl om.

 

Det var et meget fokuseret KIF-hold, der kom på banen i Silkeborg, og da Chris Jørgensen efter knap ni minutters spil med sit tredje mål gjorde det til 7-2 for KIF så det rigtig godt ud for et KIF-hold, som også lagde meget stærkt ud i forsvaret. Det skabte også grundlag for vigtige redninger af en stærkt spillende Richard Frisk i KIF-målet, og samtidig lavede hjemmeholdet også en del fejl i starten af kampen.

I resten af halvlegen spillede KIF’erne heller ikke en fejlfri kamp, og KIF fik ikke færre end fem udvisninger i første halvleg. BSH fik ikke nogen, men alligevel holdt KIF’erne momentum, og da Chris Jørgensen gjorde det til 15-10 for KIF fire sekunder før pausen så det fortsat lyst ud.

 

Efter pausen fortsatte de fine KIF-takter. KIF’erne, som spillede med en mand i overtal – syv mod seks - ikke bare fastholdt føringen, men øgede afstanden til hjemmeholdet, og i den fase var en spiller som Martin Mauer Larsen uhyre vigtig for KIF, da han blandt andet lavede en række fine assist til Andreas Væver, som scorede vigtige KIF-mål fra fløjen. Og da Alexander Morsten fra stregen øgede til 22-14 til KIF efter knap 11 minutters spil i anden halvleg var der givetvis ikke mange af de 2043 tilskuere i Silkeborg, som kunne se, at det er KIF, som ligger i den nederste halvdel af tabellen, mens hjemmeholdet ligger i top fire.

 

I den midterste fase af anden halvleg fastholdt KIF føringen på 6-8 mål, men da BSH’s Jacob Lassen på en kontra efter en KIF-fejl reducerede til 19-24 for hjemmeholdet efter 46 minutters spil kaldte trænerduo’en Ulf Sivertsson og Andreas Toudahl til en time out for at få ro på. Og fem minutter senere var KIF’erne igen foran med otte mål,

I kampens slutfase betød et par fejlafleveringer fra KIF, at hjemmeholdet igen kom tættere på, og da Nikolaj Markussen reducerede til 25-29 med fem et halvt minut igen var der måske enkelte af hjemmeholdets fans, som øjnede muligheden for et come back. KIF’erne bevarede dog roen, og da hjemmeholdet heller ikke spillede fejlfrit i slutningen af kampen var der aldrig tvivl om KIF-sejren, som altså endte på 31-26. En sejr, som var lige så fortjent som den var overraskende. Og en sejr, som var skabt på baggrund af en gedigen holdindsats med en stærkt spillende Richard Frisk i målet med en redningsprocent på knap 41 som én af de mest lysende stjerner.

 

Og nu har KIF så lige tre dage til at forberede sig til den næste vigtige opgave, når KIF’erne på lørdag tager til Gudme for lørdag klokken 16 at mødet de gamle arvefjender fra GOG!

 

Kampfakta:

 

Målscorere:

BSH: Jesper Nøddesbo, Nikolaj Markussen og Jacob Lassen, hver 4, Michael Knudsen, Nikolaj Øris Nielsen og Sebastian Skube, hver 3, August Pedersen, 2, Mads Øris Nielsen, Johan Hansen og Mads Kjeldgaard Andersen, hver 1 mål.

 

KIF: Chris Jørgensen, 7, Andreas Flodman, 6, Benjamin B. Pedersen, Andreas Væver og Jens Svane Peschardt, hver 4, Alexander Morsten, 3, Frederik Gustavsson, 2 og Oliver Norlyk, 1 mål.

 

Redningsprocenter:

BSH: Kasper  Larsen: 9/29 (31 procent), Aljosa Rezar: 4/15 (27 procent)

KIF: Richard Frisk: 13/32 (41 procent)

2043 tilskuere i Jysk Arena i Silkeborg

 

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle