Arkiv

KIF har fire trænings-kampe på programmet


KIF Koldings mandlige ligahold skal i starten af september spille den første turneringskamp i Primo Tours Ligaen, når holdet skal på den sværeste tænkelige opgave, på udebane mod de danske mestre fra Aalborg Håndbold.

Men forinden skal KIF’erne spille fire trænings-kampe og forhåbentlig to pokalkampe.

Datoerne for disse kampe er følgende:

Onsdag den 5. august:

KIF Kolding møder Viking Håndball fra Stavanger som netop er rykket op i "Rema 1000" ligaen. Trænings-kampen spilles i Skærbæk Fritidscenter. Det sker i forbindelse med, at KIF’erne er på trænings-lejr på Rømø. Tidspunktet for trænings-kampen er endnu ikke bekræftet.

Mandag den 10. august, klokken 16.00:

KIF Kolding i træningskamp mod TM Tønder fra 1. division. Kampen spilles i Sydbank Arena Kolding.

Fredag den 14. august kl. 19.00:

KIF Kolding spiller pokal kamp i Santander Cup´en i Odder Spektrum mod Odder Håndbold, som i næste sæson spiller i 2. division efter, at holdet blev tvangsnedrykket fra 1. division i kølvandet på, at sæsonen blev afbrudt som følge af coronakrisen. KIF Kolding Cheftræner Andreas Toudahl var tidligere Cheftræner i Odder Håndbold.

Mandag den 17. august, klokken 17.00:

KIF Kolding møder Århus Håndbold i en træningskamp, som spilles i Sydbank Arena i Kolding.

Hvis KIF Kolding vinder pokalkampen mod Odder Håndbold skal KIF’erne i ugen fra den 17. til den 23. august spille yderligere en pokalkamp, som i givet fald bliver en 1/8-finale i pokalturneringen, Santander Cup.

Endelig arbejdes der på yderligere en træningskamp, som skal spilles i Kolding. Det bliver en kamp mod et tophold fra den tyske Bundesliga, som tæller adskillige verdensklassespillere. Endnu er detaljer og dato for denne kamp ikke helt på plads.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

#vikæmperforkolding