September 12, 2020

I KIF’s tredje ligakamp i denne sæson venter en hård nød i form af Mors-Thy Håndbold på udebane i Thy Hallerne i Thisted.

Nordvestjyderne har forud for denne sæson beholdt stammen på holdet, men dog sagt farvel til én af de store profiler, svenske Marcus Dahlin på højre...

Please reload

Optakt Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding

 

 

I KIF’s tredje ligakamp i denne sæson venter en hård nød i form af Mors-Thy Håndbold på udebane i Thy Hallerne i Thisted.

 

Nordvestjyderne har forud for denne sæson beholdt stammen på holdet, men dog sagt farvel til én af de store profiler, svenske Marcus Dahlin på højre back, som nu slår sine folder i Sønderjyske.

 

Men det ændrer nu ikke på, at Mors-Thy har et ganske stærkt mandskab med mange profiler. Det gælder begge målmænd, Søren Pedersen og Rasmus Bech, bagspillerne Erik Thorsteinsen Toft, Jonas Gade, Jens Dolberg, Mads Hoxer Hangaard samt holdets nye norske playmaker Sander Øverjordet, som efter sigende også er en farlig herre, som KIF’erne skal holde ekstra øje med. På fløjen huserer den tidligere Skjern-spiller Bjarke Christensen som en meget målfarlig herre og på den anden fløj har Mors-Thy fået tilgang af en anden tidligere ligaprofil, Tim Sørensen, som tidligere spillede i Skanderborg og i nogle år har været en profil hos de tidligere svenske mestre Kristiansstad og senest er kommet hjem efter et ophold hos Göppingen i Tyskland. Endelig skal man heller ikke glemme én af ligaens bedste stregspillere, Emil Bergholt, som efter denne sæson vender hjem til Skjern, hvorfra han kom, inden han først skiftede til Tønder og nu Mors-Thy Håndbold.

 

Så KIF’erne kommer op imod et stærkt nordvestjysk mandskab, som helt givet bliver ét af de hold, der i denne sæson vil være med inde i den formentlig tætte dyst mellem en række klubber, som har ambitioner om en plads i DM-slutspillet.

 

Selv siger Andreas Toudahl:

- Jeg forventer en svær kamp på en svær udebane, hvor vi skal præstere vores bedste for at vinde. Mors-Thy er et godt og homogent hold, der altid er garant for løb, fysik og fight, krydret med individuelle kompetencer - dette skal vi matche for at have chancen for gevinst i Thisted.

 

Kampen bliver også et gensyn med sin gamle klub for Nicolaj Jørgensen som har sin familie med på sidelinjen.

 

Det bliver en speciel oplevelse at komme "hjem" og spille Thy hallen mod de gamle holdkammerater. Jeg håber på en fed kamp, hvor vi forhåbentlig trækker det længste strå, fortæller den unge KIF spiller

 

Kampen starter kl. 15.30.

Please reload

Arkiv
Please reload

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle