Arkiv

KIF Kolding tabte tæt kamp i Thisted.


Da KIF Koldings store svenske stregspiller, Alexander Morsten 11 minutter før tid udlignede til 21-21 var håbet lysegrønt for KIF Koldings ligahold i udekampen mod Mors-Thy. Men da kampen var slut søndag eftermiddag stod der 29-24 på måltavlen, og det blåblusede hjemmehold havde dermed afgjort det, der indtil da havde været en tæt kamp og sikret sig en sejr, som på papiret så overbevisende ud.

I kampens slutfase brændte KIF’erne stort set alt på Mors’ veteranmålmand, Søren Pedersen, som med 7 redninger på 13 skud blev en afgørende faktor for, at KIF’erne måtte rejse tomhændede hjem fra det nordvestjyske. Man må så også erkende, at KIF’erne manglede skarpheden og den nødvendige coolness i kampens sæutfase, ligesom et par brændte straffekast fra en ellers sikker Andreas Væver heller ikke gjorde situationen nemmere for KIF’erne, som nu har otte dage til at forberede sig til den næste store udfordring: kampen mod Sønderjyske hjemme i Sydbank Arena, mandag den 21. september, klokken 20.00.

Mors/Thy-KIF i tal: 29-24 (14-12).

Målscorere:

Mors-Thy: Erik Toft og Lasse Pedersen, begge 5, Frederik Tilsted, Emil Bergholt og Bjarke Christensen, hver 4, Jacob Hessellund, 3, Mads Hoxer Hangaard, 2, Jens Dolberg og Jonas Gade, begge 1 mål.

KIF: Andreas Væver, 6, Chris Jørgensen, 5, Peter Balling, 4, Andreas Flodman og Alexander Morsten, begge 3, Thomas Boilesen, Benjamin Pedersen og Nikolaj Jørgensen, hver 1 mål.

Redninger:

Mors/Thy: Rasmus Bech: 6/24, Søren Pedersen: 7/13.

KIF: Agust Eli Björgvinsson: 10/33, Tim Winkler: 0/1.

Tilskuere: 648 i Thyhallen i Thisted.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle