Arkiv

Dagens KIF-spiller: Nicolaj Jørgensen


I disse uger præsenterer vi samtlige spillere plus trænerstaben i KIF Kolding gennem en række interviews. Dagens KIF’er den nyeste ”dreng i klassen”, 20-årige Nicolai Jørgensen, som netop forud for sæsonstarten har tegnet kontrakt med KIF Kolding. Nicolai kommer fra Hanstholm, og han har spillet på U18-holdet i HF Mors samt en del kampe på 2. divisionsholdet hos Mors/Thy.

Fakta: Nicolai er 20 år, 1,83 meter høj og med en vægt på 83 kilo. Nicolai startede med at spille håndbold i Hanstholm og skiftede efterfølgende til HF Mors. Han var samtidig også et stort fodboldtalent, som har spillet på FC Midtjyllands U17-ligahold. For et par år siden valgte han at satse 100 procent på håndbolden, og han har også været inde omkring det danske U21-landshold og deltage i flere fællestræninger med holdet. Nicolai er single.

Hvad tænker du om den kommende sæson. Hvad er dit og holdets sportslige mål for den kommende sæson?

-Nu er jeg jo ny i klubben, men jeg synes vi har en spændende trup. Og kan vi undgå for mange skader kan vi forhåbentlig komme i nærheden af en slutspilsplads.

Og dine personlige mål. Hvad håber du at kunne bidrage med?

- Min favoritplads er playmakerpladsen, men jeg kan spille flere pladser i bagkæden, og jeg regner også med, at jeg skal aflaste på venstre fløj. Jeg glæder mig til at blive prøvet af på det her niveau og lære af de rutinerede spillere, som der er i KIF-truppen.

- Nævn tre håndboldpersonlighede du har ladet dig inspirere af?

-Jeg vil nøjes med at nævne Nikola Karabatic, som i alle årene har været en fantastisk ledertype på en håndboldbane. Han går altid forrest og tager et kæmpe ansvar. Han er meget inspirerende.

- Din største håndboldoplevelse eller den fedeste håndboldkamp du selv har været med i?

- Sidste forår var jeg med til U18-DM i Roskilde med HF Mors. Det var en fed oplevelse. Vi tabte semifinalen mod GOG og endte så også med at tabe bronzekampen. Det var en stor oplevelse alligevel.

Hvad bruger du tiden på, når du ikke lige spiller håndbold?

-Jeg er lidt af en sportsnørd. Jeg spiller golf, tennis, fodbold og padel-tennis. Og når jeg ikke selv spiller ser jeg en del sport i tv, men jeg kan også godt snuppe en god serie i tv.

Fortæl noget om dig selv, som vi ikke vidste i forvejen?

-Jeg var faktisk væk fra håndbolden i næsten fire år. Fra jeg var 14 til jeg var 18 år var det fodbolden jeg satsede på, men for et par år siden vendte jeg så tilbage til håndbolden for at satse 100 procent på den sport.

KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding
  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Twitter - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

#vikæmperforkolding