Arkiv

KIF Kolding sender spillere på landsholds samling



KIF Kolding har flere spillere repræsenteret i næste uge når HTH Herreligaen går på landsholds pause.


KIF’s stærke norske bagspiller, Thomas Boilesen, skal atter i aktion for det norske landshold i en EM-kvalifikationskamp. Ligesom Boilesen i januar var med på det norske ”rekrutlandshold” – B-landsholdet – som spillede to EM-kvalifikationskampe mod Hviderusland, har den norske landstræner Christian Berge også udtaget et B-landshold til en kommende EM-kvalifikationskamp mod Letland den 10. marts hjemme i Norge.


Årsagen til, at det er B-landsholdet, som skal spille denne kamp er, at det norske A-landshold på stort set samme tidspunkt skal spille OL-kvalifikationskampe.

Med på det B-landshold, som Boilesen skal spille på, er syv spillere fra den danske liga. Blandt andre målmand Robin Haug fra Skjern, fløjspiller Sebastian Barthold fra Aalborg og bagspillerne Erik Toft og Sander Øverjordet fra Mors-Thy Håndbold.


I de to EM-kvalifikationskampe mod Hviderusland i januar gjorde Thomas Boilesen en fin figur med sammenlagt otte mål. Norge tabte kampen i Hviderusland, men vandt hjemmekampen, og Norge ligger lunt i svinget til at kvalificere sig til EM.


KIF målvogter Ágúst Elí Björgvinsson, som i januar spillede VM i Egypten, er samtidig udtaget til det islandske landshold, sammen med 2 andre liga profiler, partneren i målet, Viktor Gísli Hallgrímsson(GOG) og Elvar Örn Jónsson(Skjern).


Island skal spille EM-kvalifikationskamp mod Israel i Tel Aviv d. 11. marts.


Desuden har KIF Kolding 2 unge talenter afsted på ungdomslandshold. Nicolaj Jørgensen og den nytilkomne Phillip Lyngby er begge udtaget til U21 landshold, som samles efter planen i næste uge.



KIF Kolding
Ambolten 2-6
6000 Kolding

#vikæmperforkolding